Pædagogmedhjælpere til Sejlhusets udflytter i Dragør (32,5 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Sejlhuset er friluftcertificeret, så hvis du også betragter naturen som et af de bedste lærings- og udviklingsrum for børnene og du kan se dig selv som en del af et team med naturglade kollegaer, så er det lige dig, vi søger.

Vi er en udflytterbørnehave, der

  • vægter udeliv og natur højt, det betyder bl.a., at vi tager på ture ud af huset både i vores lokalområde, hvor vi har hav, krat og bakker, men vi tager også på ture længere væk
  • bruger vores legeplads til pædagogiske projekter, bål, træværksted og kreative aktiviteter
  • vægter sundhed og det pædagogiske måltid højt
  • drager omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv
  • vægter et godt kollegaskab med en høj faglighed, godt humør og diskussioner, hvor der er plads til at tænke nyt og komme med input og ideer

Vi er en blandet personalegruppe, der er ligeligt repræsenteret i alder og køn med et bredt udbud af kompetencer.

Vi søger medhjælpere, der

  • har lyst til at være en aktiv og bidragende del af ovenstående, og vil bestige høje skrænter og grave dybe huller sammen med børnene
  • kan lide, og har erfaring med, at igangsætte pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner og har fokus på børnenes udvikling, trivsel og selvhjulpenhed
  • har visioner for det pædagogiske arbejde
  • ser børnene som den primære opgave, og forældrene som en aktiv del af institutionens liv
  • vægter et godt kollegaskab med en høj faglighed, godt humør og diskussioner, hvor der er plads til at tænke nyt og komme med input og idéer
  • vil arbejde med primærpædagogik (medhjælpere gør det i samarbejde med pædagogerne)

I Sejlhuset har vi 60 vuggestuebørn i Ørestad og 100 børnehavebørn fordelt på to udflytterbørnehaver. Vi har god plads og derfor fungerer vuggestuen som opsamlingssted for begge børnehaver, der har hus og skønne udefaciliteter i Dragør/Lynge.

Sejlhuset er en del af Amager Klynge I, som består af: Børnehuset Else, Idrætsbørnehuset Jorn, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, LilleArena, Sejlhuset og M- Husets Vuggestue. I klyngen arbejder vi ud fra at være fælles om det gode børneliv. Enhederne har hver deres pædagogiske profil. Vi er i klyngen stolte af vores sukkerfri zone og økologiske kostpolitik.

Det vi sanser, husker vi 
Sejlhuset har en natur-, udelivs- og sundhedsprofil. En del af den er, at alle børn har ret til at opleve følelsen af sammenhæng. I Sejlhuset lader vi os inspirere af Antonovskys definition af sundhedsbegrebet. Han arbejder med tre begreber, forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. I Sejlhuset arbejder vi med rutiner, der giver barnet oplevelsen af forudsigelighed. Hverdagsrutiner og en pædagogisk struktureret hverdag giver genkendelighed og forudsigelighed for børnene. Vi understøtter sammenhængen mellem udeliv i vuggestuen og børnehaven bl.a. andet gennem fælles ture, børnehavebesøg og vores pædagogiske ståsted, når vi er sammen med børnene i naturen. Når børn er i rammer med både forudsigelighed og meningsfuldhed giver det barnet mulighed for at håndtere omverdenen og barnets egne færdigheder. Alt dette er med til at skabe en grøn tråd for de børn, der går i Sejlhuset.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32,5 timer om ugen og vi ønsker, at du kan starte den 15. august 2024. Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos pædagogisk leder Hanne Arnsberg-Rude på 2027 1222.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV .

Søg via linket senest onsdag den 31. juli 2024