Pædagogmedhjælpere til Lilletop – en mindre vuggestue i Carlsberg Byen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

På toppen af Carlsberg Byen ligger det fineste lille børneparadis for de mindste børn på Vesterbro/Valby. Kom og vær´ med til at arbejde sammen med os om børnenes udvikling og trivsel.

Stillingerne er på 23,5 time og 26 timer om ugen med gode muligheder for ekstratimer.

Lilletop rummer fem grupper med i alt 60 vuggestuebørn. Vi har meget fine og nye rammer i ét plan med udsigt over Carlsberg Byen og en liggehal og legeplads på taget. Vi har Søndermarken i vores 'baghave'. Vi er en del af en velfungerende kommunal klynge på Vesterbro, Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E, Børnefortællingen, som har særkendet: fokus på børneperspektivet, god økonomi og normering, velfungerende ledelsesteam, som arbejder efter den systemiske grundtanke, lavt sygefravær og gode og positive arbejdsfællesskaber.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder:

  • et stærkt arbejdsfællesskab med god dynamik og arbejdsglæde
  • en arbejdsplads, hvor vi sammen er nysgerrige, lydhøre og åbne i forhold til samarbejdet på alle niveauer; børn, forældre, ledelse og kollegaer
  • et fagligt fokus på 'tryg tilknytning i dagtilbud'
  • helt fantastiske nye rammer, som ligger ved siden af historiske bygninger og grøn udsigt
  • masser af glæde i arbejdet med de mindste børn, som er verdens vigtigste job
  • et køkken, som laver spændende og fortrinsvis grøn mad

Hvem er du?
Vi forventer, at du:

  • er nysgerrig og interesseret i at skabe en dejlig dag for de mindste børn
  • er reflekteret og mener, at det gode relationsarbejde er en forudsætning for arbejdet med børnene
  • kan lide at lege og synes, børn er det skønneste
  • har lyst til at være med i den spændende proces med at skabe en god og udviklende dag for alle børn

Jobbet i Lilletop er noget helt særligt!
Det er vi, fordi vi vil udvikle på 'omsorgsgrebet' og 'tryg tilknytning' som grundfundament ud over den nationale læreplan som vi arbejder efter. Vi er optaget af forskere som Susan Hart, Johanne Smith Nielsen og Thomas Gitz-Johansen.

Forældresamarbejdet har også vores fokus, da det er altafgørende for barnets trivsel, udvikling og læring.

Vi tror på, at drivkraften for at lykkes med kerneopgaven bl.a. er, at vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi er

  • faglige sammen
  • sjove sammen
  • deltager i faglige og sociale arrangementer sammen og gerne fredags bar
  • nysgerrige på hinanden
  • gode kollegaer for hinanden

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Lis Henriette Nøer Klemesen på 8256 1212.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest torsdag den 8. august 2024