Pædagogmedhjælpere til Fritidsinstitutionen ved Øster Farimagsgades Skole (tre måneders ansættelse)
Overgangen fra børnehave til et nyt skoleliv kan for mange børn være en kæmpe omvæltning.
På Øster Farimagsgades Skole er der tidlig skolestart med opstart den 2. maj 2025. Her tager vi imod de kommende 0. klassebørn. Vi søger derfor ekstra personale til at løfte denne spændende og livsbekræftende opgave.
Din arbejdstid vil primært ligge ml. kl. 08.00-17.00. Vi er lydhør overfor timeantal, men sigter efter 30-37 timers personale.
Skolens etablerede fritidsinstitution er fysisk placeret på skolen og et nærliggende fritidshjem. Vi har ca. 300 børn og ca. 24 pædagogiske ansatte.
Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt beliggende i område Indre By/Østerbro. Fritidsinstitutionen er placeret med daglig adgang til musikfaglokaler og fantastiske idrætsfaciliteter.
Skolen har ca. 70 pædagogiske ansatte, 800 dygtige elever og deres forældre.
Vi søger kollegaer, der
- kan starte umiddelbart efter ansøgningsfristen
- kan være igangsættende, aktivt deltagende, engagerede og forandringsparate
- gerne har institutionserfaring og er gode til at skabe overblik i en hverdag med mange indtryk og opgaver
- har visioner i forhold til at skabe et trygt og udfordrende læringsmiljø for vores børn i et tæt samarbejde med skolens fritidsinstitutionsleder og øvrige medarbejdere
- tænker kreativt og har et anerkendende menneskesyn, som også udleves i dagligdagen – vi ser forskellighed som en styrke
Vi kan tilbyde
- en fritidsinstitution, der har et tæt samarbejde med skolen
- et engageret personale og en engageret forældrekreds
- et godt arbejdsmiljø med en humoristisk og professionel tilgang til arbejdet
- faglig sparring og et omstillingsparat personale, der er imødekommende og ser frem til at modtage dig som kollega
- spændende fysiske rammer med adgang til musikfaglokale og fantastiske idrætsfaciliteter
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomst og i henhold til forhåndsaftalerne.
Der er tale om tidsbegrænsede stillinger med en varighed af tre måneder.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingerne ved at kontakte fritidsinstitutionsleder Kasper Burholt på 21 16 96 87.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 4. april 2025
Ansættelsessamtaler i uge 15.