Pædagogmedhjælpere med lyst til at uddannelse til Københavns vuggestuer og børnehaver
Drømmer du om at skifte spor og blive pædagog?
Vi søger dig, som ønsker et meningsfuldt arbejde i en af Københavns vuggestuer eller børnehaver, og som har lyst til at uddanne dig til pædagog, samtidig med at du arbejder. Vi betaler din sporskifte-meritpædagoguddannelse, og du har jobgaranti, når du er færdig.
Måske har du været mange år på arbejdsmarkedet i en anden branche, og nu har du lyst til at bruge din evner til at gøre en forskel for de mindste københavnere? Eller måske har du allerede erfaring med at arbejde med børn og venter på en mulighed for at komme endnu mere faglighed på?
Et sporskifte i arbejdslivet er en stor beslutning, og det kan være svært at tage skridtet – særligt, hvis man ikke ved, hvor man skal starte. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at finde et pædagogmedhjælperjob, hvor du samtidig kan tage en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Du får løn under uddannelsen, og vi betaler din uddannelse og garanterer dig et job som pædagog, når du efter 2,5 år er færdiguddannet.
Lige nu har vi otte ledige stillinger i vores vuggestuer og børnehaver, og vores rekrutteringskonsulenter sidder klar til at afklare, om det er noget for dig og hjælpe dig med at finde den helt rigtige arbejdsplads. Ring til os på 21 12 41 11 på hverdage fra kl. 10-11.00, eller send os en sms med et tidspunkt, vi kan ringe dig op.
Hvem leder vi efter?
Som pædagogmedhjælper er du med til at tilrettelægge børnenes hverdag og skabe læringsmiljøer, som gavner børnenes udvikling. Det kræver, at du er åben, deltagende og nysgerrig. Du skal tage medansvar for børnene og være optaget af at møde dem på deres intentioner.
Det er vigtigt, at du
- har erfaring med at arbejde med børn i alderen 0-6 år i en vuggestue eller børnehave
- har lyst til og er motiveret for at videreuddanne dig til pædagog – og har gjort dig relevante overvejelser om hvorfor
- har gode danskkundskaber på skrift og i tale, da du skal være sproglig rollemodel for børnene
Derudover er der nogle krav fra uddannelsesstedet, som du skal opfylde for at tage en sporskiftemeritpædagoguddannelse
- du skal være fyldt 25 år
- du skal have en anden uddannelse på minimum bachelorniveau
- du skal have gode danskkundskaber på skrift og i tale, hvis du har en udenlandsk uddannelse, er der visse sprogkrav, du skal opfylde
Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om sporskifte-meritpædagoguddannelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Se her, hvad du tjener som pædagogmedhjælper. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Timeantallet kan ændre sig, hvis du begynder på uddannelsen, og skal aftales med din leder.
Når du søger stillingen, skal du blot sende os dit uddannelsesbevis og dit CV, hvori du fortæller om din motivation for at skifte spor til pædagog og arbejde i en daginstitution. Vær derfor opmærksom på at uploade dit CV under ansøgning i systemet.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, så ring eller skriv til os på 21 12 41 11. Vi sidder klar ved telefonen hverdage fra kl. 10-11.00 for at hjælpe dig. Du kan også sende en sms med et tidspunkt, der passer dig bedre, så ringer vi dig op. OBS telefonen er lukket den 1. maj. Du kan også læse mere her.
Vi glæder os til at høre fra dig og kontakter dig, hvis der er et match med en af vores arbejdspladser.
Søg via linket senest tirsdag den 6. maj 2025
Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 20.