Pædagogmedhjælper/morgenåbner til KKFO (fritidsinstitution) ved Peder Lykke Skolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Genopslag

Er du imødekommende, professionel og brænder for børns udvikling og trivsel? Er du klar på at modtage børnene hver dag og give dem en god morgen?


Så har vi brug for lige præcis dig som morgenåbner til en stilling på 11 timer ugentligt. Mødetiden er kl. 06.15-08.15 alle hverdage med undtagelse af en dag, som er fra kl. 06.15-08.45.

Er du en meget stabil og ansvarsbevidst person? Er du i stand til at holde en rolig og samtidig behagelig stemning, så både børn og skiftende medarbejdere kan samle kræfter inden en lang skole-/arbejdsdag. Kan du samtidig sætte mindre, kreative aktiviteter i gang, mens der ved siden af serveres morgenmad? Så er det måske lige dig, vi mangler.   

Hos os vil du opleve småtravle, til tider lidt hektiske morgener, samtidig med at alt er struktureret og planlagt.  

Vores hus består af fire afdelinger med ca. 300 fantastiske børn og en gruppe engagerede og dygtige kolleger, der brænder for deres fag. På Peder Lykke Skolens (PLYS) KKFO rummer vi mange forskellige nationaliteter og kulturer og fordrer et positivt og rummeligt miljø.

Det er vigtigt, at du kan trives i en struktureret hverdag, hvor arbejdsopgaverne ikke udelukkende er selvvalgte, men at du også formår at være med til at få orden i kaos.

I KKFO'en ved Peder Lykke Skole mener vi, at det er vigtigt med stabile, trygge rammer, indenfor hvilke børnene kan udfolde sig. Derfor vægter vi nærværende voksne, der er deltagende og engagerede og formår at tage det overordnede ansvar i forhold til børnegruppens og det enkelte barns trivsel.  

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst med LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Michael Lind på 93 92 18 06.

Søg via linket senest mandag den 16. december 2024  
Samtaler afholdes i uge 51.