Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Isbjørnen – Valbys bedste institution

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for relationsarbejde med børn?

Vi søger en engageret medhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn, kollegaer og forældre, som brænder for at skabe rammer for udvikling og læring hos børn og derved bidrager til det gode børneliv.

Om Isbjørnen
Isbjørnen er en stor institution med en masse medarbejdere. Vi er 65 medarbejdere, der er kampparate til at give vores 280 børn den bedst mulige læring og udvikling. Det kan virke uoverskueligt i starten. Men efter den første navneforvirring har lagt sig, vil du opdage styrken ved at have så mange dygtige kollegaer, som du kan trække på – både med hensyn til viden og erfaring. Og så er der altid et nyt øre, der ikke har hørt om den lækre restaurant, du var på i weekenden eller den sjove ting, lille Mette sagde på stuen i dag.

De mange mennesker gør dog ikke, at intimiteten går tabt. Du har din egen stue, der sammen med en anden stue udgør et team. Så du kan stadig knytte tætte bånd med en mindre gruppe børn og kollegaer.

Vuggestuen er opdelt i to afdelinger med fire stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op med seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.

I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.

Som ansat i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både på individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.

Isbjørnen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A (klynge VVK A), som er en 0-6 års klynge, der breder sig ud over midten af Valby.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Sørensen på 2029 7085 eller skriv på is1t@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 8. oktober 2024