Pædagogmedhjælper til vuggestuen Enighedens Børnehus

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vuggestuen Enighedens Børnehus søger en ambitiøs pædagogmedhjælper, der med stort engagement vil være med til det pædagogiske arbejde i huset.

Enighedens Børnehus er en vuggestue, der er beliggende på Bygmestervej 9 i Københavns nordvest kvarter med en skøn legeplads og et dejligt lyst og rummeligt hus.

Vi er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge H (klynge NB H) og har fælles kompetenceudvikling.

Institutionen består af 60 skønne vuggestuebørn og 17 engagerede medarbejdere.

Som arbejdsplads vægter vi fagligheden højt og har kontinuerligt fokus på udviklingen af den pædagogiske praksis.

I vores praksis vægter vi tillid, medledelse, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Vi er et socialt hus med plads til forskellighed. Der er højt til loftet og muligheder for at præge eget og kollegaers arbejde i en behagelig og anerkendende omgangstone.

Vi håber, at du

  • har en anerkendende tilgang, som giver børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse
  • kan arbejde struktureret og sætte lege i gang
  • har lyst til at indgå i en personalegruppe og være praktisk anlagt
  • har viljen til at undres sig og blande sig i kollegaernes praksis
  • er glad for udeliv og er til kreative aktiviteter

Børnene forventer, at du

  • er lyttende, tålmodig og nærværende
  • ser dem og bruger din tid med dem
  • kan se verden med deres blik
  • lader dem udforske verden og bruge sig selv
  • er glad og trøstende
  • kan lide at lege og kan hjælpe dem med at turde nye ting

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og opstart ønskes pr. 1. december 2024. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 07.00 til 16.30 med enkelte aftenmøder.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Bjørkvad på 24 99 63 67.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 15. november 2024