Pædagogmedhjælper til vuggestue og pædagogmedhjælper med flyverfunktion til Søstjernen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue samt en pædagogmedhjælper med flyverfunktion. Flyverfunktionen indebærer, at man vil være tilknyttet forskellige stuer både i vuggestuen, by-børnehaven og udflytterbørnehaven.

Søstjernen er en integreret institution på Amager. Søstjernen har 62 vuggestuebørn fordelt på to etager, 30 børn i by-børnehaven samt 60 børn i udflytterbørnehaven. Søstjernen er en del af Amager Klynge F med seks andre institutioner.  

Vi arbejder med pædagogiske aktiviteter i små grupper og fokuserer på at give børnene tryghed og omsorg, så de får det bedste udviklingspotentiale. Vi arbejder systematisk med pædagogisk planlægning og dokumentation på stuemøderne.

Vi arbejder med Marte Meo som metode og faglig tilgang og har særligt fokus på relationsarbejdet. Vi har en anerkendende tilgang til barnet og arbejder med inkluderende børnemiljøer.

Derfor søger vi pædagogmedhjælpere, der

  • er nærværende, omsorgsfulde og anerkendende
  • har lyst til at arbejde med relationer
  • er fleksible og har gode samarbejdsevner
  • er initiativrige, ansvarsbevidste og mødestabile
  • har lyst til at arbejde i et integreret hus og samarbejde på tværs af stuerne
  • ser forældresamarbejde som en vigtig del af den pædagogiske praksis
  • kan arbejde med udeliv – i alt slags vejr

Vi ser meget gerne, at du har har mulighed for at være en del af vores hus i længere tid.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagog Niels Ekberg på 33 17 51 00 eller pædagogisk leder Gudrun Olsen på 40 26 72 37.

Du kan også læse om Søstjernen på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 29. oktober 2024