Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehaven Vandpytten, som ligger mellem Ejby og Bjæverskov under Børneinstitutionen Rosahaven

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du bosat i området omkring Spanager, og vil du være pædagogmedhjælper i Vandpytten udflytterbørnehave?

Stillingen er på 28 timer om ugen med mødetid mellem kl. 9.15 og kl. 15.00, hvor du møder ind i Vandpytten på Spanagervej 14F.

Om os
Vandpytten har opsamling i Rosahaven og kører ned til Spanagervej mellem Ejby og Bjæverskov. Vandpytten har skønne indendørs og udendørs arealer med en stor legeplads på marken samt vores egen lille skov. Vi har frugttræer, små oaser, gemmesteder og rig mulighed for at få jord under neglene, undersøge snegle og orme, plante blomster, så grøntsager og synge, danse og tumle omkring.

Personalegruppen består af dygtige kvinder og mænd. Du vil i Vandpytten opleve en rar stemning, smil på læben og plads til grin.

Vi ved, hvor vigtigt det er at have det sjovt og trygt, for at mennesker kan trives og udvikle sig, og vi arbejder derfor i små børnegrupper med faste voksne hver formiddag. Tryghed er vigtigt, så vi giver et opmuntrende smil, et kram og en varm hånd at holde i, når et barn skal mestre noget nyt.

Børneinstitutionen Rosahaven/Vandpytten er en del af Klynge IBØ F, som ligger på Østerbro. Klyngen består af otte enheder med flere end 550 børn i alderen 0–6 år samt ca. 170 medarbejdere. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder. Klyngens samarbejde er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder.

Vi ønsker os et ansvarsbevidst pædagogisk menneske, som

  • vil arbejde professionelt og engageret med pædagogisk planlægning i mindre børnegrupper
  • er nysgerrig på, hvad barnet vil
  • kan se livet fra barnets perspektiv
  • er god til at være i børnehøjde og god til at uddele kram
  • har personligt overskud, er løsningsorienteret og kan tage udfordringer med et glimt i øjet

Hvis du vil vide mere om os, så besøg vores hjemmeside på Børneinstitutionen Rosahaven (aula.dk).

Ansættelsesvilkår 
Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 28 timer ugentligt med mødetid mellem kl. 9.15 og kl. 15.00.  
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagog med ledelsesfunktion i Vandpytten Jens Mortensen på 2726 2078 eller pædagogisk leder Laila Strøm på 2962 6029.

Søg via linket senest tirsdag den 1. oktober 2024