Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehave i Isbjørnen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for relationsarbejde med børnehavebørn? Vi søger en engageret pædagogmedhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn, kollegaer og forældre, som brænder for at skabe rammer for udvikling og læring hos børn og derved bidrager til det gode børneliv.

Isbjørnen i Valby søger en pædagogmedhjælper til udflytterbørnehaven. Stillingen er på 29 timer om ugen, og man møder direkte ind i Frihedslyst.

Arbejdstiderne er kl. 09.00-15.00 man-tor og ca. kl. 09.00-13.00 om fredagen. Derudover er der teammøder kl. 15.30-17.30 hver 3. mandag inde i Valby samt aftenmøder ca. en gang om måneden kl. 17.00-20.00 og andre møder og arrangementer.

I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.

Vi forventer, at du

  • brænder for børnehavepædagogik, natur og udeliv
  • har erfaring fra daginstitutioner
  • er ekstrovert og god til at kommunikere med andre
  • sætter pris på en struktureret hverdag og har styr på dine ting
  • har en høj arbejdsmoral og kan arbejde sammen med mange gode og forskellige kollegaer

Isbjørnen er en stor integreret institution med otte vuggestuegrupper og otte børnehavegrupper, men er opdelt i små hyggelige teams – hvoraf to børnehavegrupper kører fast til Ubberød i Hørsholm hele året på nær nogle uger i skoleferierne.

Vi er et dynamisk hus med over 65 ansatte, hvilket er med til at give en nuanceret personlig sparring og gode muligheder for personlig udvikling. Vi er således et hus med masser af liv og lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige, både på individplan og som et organisatorisk mål.

Vi er et hus, hvor vi ikke bruger eksterne vikarer, men hjælper hinanden på kryds og tværs af afdelinger og stuer. Så det er vigtigt, at man er fleksibel ift. dette.

Som medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi er desuden en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A (klynge VVK-A), der tæller tre andre institutioner i Valby.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om vores institution på vores hjemmeside: Isbjørnen (aula.dk).

Du kan få yderligere information ved at kontakte den pædagogiske leder Tina Bach Larsen på 2477 0232.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 21. juli 2024