Pædagogmedhjælper til Rosenvang

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en pædagogmedhjælper, som sammen med os vil skabe de bedste rammer med tryghed, omsorg og nærvær for et godt institutionsliv for vores børn. Og vi glæder os til at byde dig velkommen ombord i vores arbejdsfællesskab!

Rosenvang er en skøn og velfungerende, integreret institution på Østerbro, som består af en børnehaveafdeling med 44 børn fordelt i to grupper og en vuggestueafdeling med 36 børn fordelt på tre stuer. Rosenvang ligger i dejlige lyse lokaler i Præstøgade tæt på Nordhavn Station.

Vi arbejder stueopdelt, men vi har et tæt samarbejder på tværs og gør alle en indsats for, at hverdagen hænger sammen, både på stuerne og i huset som helhed. I øjeblikket er vi bl.a. optagede af legemiljøer indendørs og udendørs, de voksnes positionering i forhold til børnene og at arbejde i mindre børnegrupper. Vi arbejder løbende med pædagogisk udvikling med udgangspunkt i bl.a. anbefalingerne fra vores pædagogiske tilsyn.

Du kan forvente

  • et hus, der lægger stor vægt på omsorg, tryghed og trivsel for vores børn
  • engagerede og omsorgsfulde kolleger, der skaber et trygt miljø for vores børn
  • glade og forventningsfulde børn
  • en forældregruppe, der bakker os op i vores arbejde
  • et hus, der er rart at komme i med godt arbejdsmiljø og en positiv stemning
  • høj faglighed og stor nysgerrighed
  • et hus, hvor medarbejderne har stor medbestemmelse, hvor det er oplagt, at du involverer dig
  • et skønt legepladsmiljø og et nærmiljø, der lægger op til udflugter

Vi søger dig, der

  • er smilende og imødekommende og bevidst relationsskabende
  • er nærværende, omsorgsfuld og respektfuld i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • vil bidrage til at skabe trivsel, udvikling og læring samt en varm imødekommende atmosfære for børn, forældre og kolleger
  • er åben, engageret og kan begejstres over det pædagogiske arbejde
  • har flair for it, mundtlig og skriftlig kommunikation og lyst til at sætte dig ind i nye opgaver
  • er stabil, fleksibel og fuld af energi og godt humør
  • kan arbejde indenfor Rosenvangs åbningstider kl. 07-17.00, fredag til kl. 16.00

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Skriv i ansøgningen om din motivation for at arbejde med børn i 0-2-årsalderen, og hvad du synes, du kan byde ind med.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer ugentligt og som udgangspunkt i vuggestuen. Stillingen er ledig fra den 1. september 2024 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Du ansættes i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Rosenvang er en del af Indre By/Østerbro Klynge F. Klyngen består af otte enheder. Ansættelse er i klyngen med fast tilknytning til Rosenvang.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Stine Lyngby Poulsen på 2426 0186.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest onsdag den 7. august 2024