Pædagogmedhjælper til Kong Gurlis skønne vuggestue på Østerbro

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af en personalegruppe, der har fokus på den gode dag for børnene, har en god struktur, som både tilgodeser børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, og hvor vi vægter personalets mulighed for refleksioner og den pædagogiske udvikling?
Så er det netop dig, vi søger. Vi har en ledig stilling fra den 1. april 2025.

Børneinstitutionen Kong Gurli er normeret til 68 børn: 44 børnehavebørn fordelt på to grupper, og 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer. Vi har implementeret minimumsnormeringerne, så vi er syv ansatte i hver afdeling. Vi bor i en gammel villa med en skøn have midt på Indre Østerbro. Vi er meget optaget af voksenpositionering og ressourcefordeling af de voksne, så vi altid skaber de bedste læringsmiljøer for børnene. Vi har et tæt samarbejde i huset, og vi gør alle en indsats for, at hverdagen hænger sammen – både på stuerne og i huset som helhed.

Hos os

  • er vi optaget af tydelige legezoner, indbydende læringsmiljøer og at gøre klar til leg
  • har personalet stor medindflydelse, og vi forventer aktiv deltagelse i vores fælles hverdag og arbejdsfællesskab
  • er der afsat tid til at planlægge, reflektere og sparre med hinanden, så vi kan være nærværende og omsorgsfulde, når vi er sammen med børnene
  • prioriterer vi det gode arbejdsfællesskab, og huset er ikke større, end at alle har omsorg og interesse for hinanden – både store og små
  • arbejder vi med TOPI/trivselsvurdering, Sprogtrappen, den styrkede læreplan og anvisningerne fra det pædagogiske tilsyn
  • består personalet af mænd og kvinder, høj og lav, gammel som ung

Vi søger en pædagogmedhjælper, der

  • er i øjenhøjde med børnene, omsorgsfuld og kan begejstres over arbejdet med vuggestuebørn
  • hviler i sig selv og er autentisk
  • er indstillet på at overskue hele huset og hjælpe til andre steder, hvis behovet er der
  • lægger vægt på et anerkendende relationsarbejde i børnehøjde og er nysgerrig på barnets perspektiv

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. april 2025. Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Klynge F (IBØ F), som består af otte enheder på 0-6-års området. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86. Du kan også orientere dig på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 18. marts 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.