Pædagogmedhjælper til KKFO’en ved Sluseholmen Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi er en nystartet skole og KKFO, der er netop er fyldt fem år. Det vigtigste for os er altid at sætte barnet i fokus og derefter indrette vores fysiske rum og aktiviteter ud fra det.

Sluseholmen Skole og KKFO har en grøn profil, hvor vi bruger naturen meget. Vi laver udeaktiviteter, og vi bringer naturen ind på skolen og KKFO'en.

Om jobbet
På en relativ ny KKFO skal du kunne trives i en hverdag med mange forandringer og være frisk på nye udfordringer. Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er meget tæt, og hvor indstillingen er, at vi gør, hvad der skal til for at få det hele til at fungere. Alle er fleksible, og vi sætter stor pris på initiativrige kollegaer.  

Vi støtter op om hinandens gode ideer for at skabe en god og meningsfyldt eftermiddag for vores 210 børn på KKFO'en.  

Du skal selvfølgelig brænde for at arbejde med børn, være mødestabil og god til at samarbejde. Du skal kunne forstå og tale engelsk på et niveau, så du også kan kommunikere med vores engelsksprogede børn og forældre. Vi har særligt brug for en medhjælper med kreative evner, der kan lave gode værkstedsaktiviteter for vores børn. Det kan også være, at du har andre kompetencer, der kan igangsætte gode oplevelser for børnene.  

På Sluseholmen Skole får du en super dejlig arbejdsplads med masser af grin, udfordringer og muligheden for at være med til at bygge en KKFO op.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 
37 timer om ugen. Der er tale om en fast stilling med to dage, hvor du også deltager i skolens børnehaveklasse (24% ansættelse i skoledelen).    

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, kan du kontakte KKFO-leder Stefan Strøm Oskarsson på 2497 2167.

Du kan også læse mere om skolen på sluseholmen.aula.dk.

Søg via linket senest onsdag den 3. juli 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.