Pædagogmedhjælper til daginstitutionen Enghusene (tidsbegrænset)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger en pædagogmedhjælper til en "flyverstilling" 

Nu har du mulighed for at være med til at udvikle og skabe trivsel for børn i vores vuggestue. Vi søger en pædagogmedhjælper til en midlertidig stilling som flyver imellem to stuer. Stillingen løber fra den 1. september 2024 til den 31. juni 2025.

Enghusene er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe, der består af unge og ældre – nogle har været her længe og andre er nyligt begyndt. Vi har gode udendørsfaciliteter med flere legeområder til at kunne skabe leg ud fra børnenes nysgerrighed. Vores nærmiljø er fyldt med oaser, kultur i byen og engen som vores nabo.

Du kommer til at arbejde i stueteam men med tæt samarbejde med de andre vuggestuegrupper. Du vil opleve et spændende og udfordrende miljø, hvor høj faglighed, fleksibilitet, samarbejde, fællesskab og kommunikation er nøgleordene. Vi ønsker at skabe de bedste betingelser for børnene og samtidig styrke institutionen som arbejdsplads. Det gode arbejdsmiljø er af høj prioritet.

Vi søger dig som 

  • kan understøtte det gode børneliv
  • er stærk i det relationelle samspil med børn, forældre og kollegaer
  • ser forældre som vigtige samarbejdspartnere for børnenes trivsel, udvikling og læring
  • kan være med til at facilitere den styrkede læreplan ned i børnehøjde.

Derudover forventer vi at

  • du ved, at arbejdsglæde og godt humør er en sikker vinder hos børn og kollegaer
  • du vil være medskaber af et godt og inspirerende arbejdsmiljø med høj social kapital.

Lidt om os
Enghusene er en daginstitution for børn mellem 0- 6 år. Vi har to huse på to matrikler tæt på hinanden. Vi ligger i et dejligt grønt område, tæt på engen og Damhussøen. Vi har fire vuggestuegrupper med i alt 48 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Vi har dejlige udeområder og lyse stuer med plads til både fordybelse og bevægelse.

Vi er en del af Klynge BV Engen, som består af i alt tre institutioner i Vanløse. Klyngen har et tæt samarbejde med de lokale skoler i form af arbejdsfællesskab og ledelsesnetværk. Vores mål er høj kvalitet på vores enheder, så alle børn har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på leg, trivsel, dannelse og læring, og hvor sammenhængende overgange er et vigtigt parameter.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt. Københavns Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt tages referencer.

Vores adresse er Tyborøn Alle 55, 2720 Vanløse.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Louise Skjoldager på 2051 2630.

Læs vores læreplan på vores hjemmeside

Søg va linket senest fredag den 30. august 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.