Pædagogmedhjælper til Burlundens udflytter

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du vores nye pædagogmedhjælper til Burlundens udflytter?

Om Burlunden
Burlunden er et integreret børnehus med fire vuggestuestuer og en attraktiv udflytterbørnehave med tre børnehavestuer.

Vores vuggestue ligger på Backersvej tæt ved Amager Strand. Herfra kører bussen hver dag børnehavebørnene til vores udflytterbørnehave på Rosenlundsvej i Dragør. Udflytterbørnehaven har store flotte og nye lokaler og ligger i skønne naturomgivelser tæt ved Kongelundsskoven og strand.

Hos os får du god og nærværende ledelse
Burlunden har en pædagogisk leder (Nanna), samt dygtige og passionerede medarbejdere, hvor nogle også har ansvarsområder som fagligt fyrtårn og teamkoordinator.  

I Burlunden ved vi, at samspillet mellem ledelse og pædagogisk personale er afgørende for, at vi lykkes med at skabe rammerne for det gode børneliv. Du vil derfor opleve at både dine kollegaer og Nanna er optaget af den faglige sparring, så vi sammen kan lykkes med at fastholde vores gode arbejdsmiljø og kvaliteten i arbejdet med kerneopgaven.

Vi er optaget af fastholde og udvikle tydelige rammer for vores hverdag, som giver dig og dine kollegaer gode muligheder for at udfolde din pædagogiske interesse i uderummet i en langt højere grad end det ellers ses rundt omkring i andre børnehaver. Burlunden har vores egne dyr, kaniner, høns mm. Så det er et af vores fokusområder i det pædagogiske arbejde med børnene.

Som medhjælper, vil du være fast på en stue sammen med tre kompetente kollegaer
I Burlunden leder vi efter dig, som er optaget af at være nærværende, og struktureret, dig som kan lide at lege med børn og kan se det spændende i at være i en personalegruppe, hvor vi arbejder med det professionelle arbejdsfællesskab. Man skal have det godt, for at gøre det godt.

Vi ved at ingen kan alt, og vi i ønsker os en kollega, der kan se sig selv i det meste af nedenstående

  • Du er et positivt menneske
  • Har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Er struktureret og reflekterende
  • Er interesseret i at være fælles om at skabe det gode arbejdsfællesskab
  • Vil være med til at sætte præg på og udvikle vores fælles pædagogik
  • Er mødestabil

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 35-37 timer ugentligt. Ansættelsesstart er snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du er blevet nysgerrig, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nanna på 2931 7328.

Søg via linket senest søndag den 21. juli 2024
Vi vil løbende afholde samtaler.