Pædagogmedhjælper til Børnehusene ved Skoven

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du nærværende, og vil du være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag fyldt med leg og spændende udfordringer?

Vi søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehusene ved Skoven.

Hos os skal børn og voksne glæde sig til at komme i institutionen. Børnene skal opleve engagerede og dygtige voksne, og de voksne skal udvikle sig og bidrage til, at institutionen er en dejlig arbejdsplads.

Så er du en tryg voksen og en god kollega, så kom med en tur i skoven.

Om os og jobbet
Børnehusene ved Skoven er er en integreret institution med en vuggestueafdeling, som rummer to små huse med hver deres legeplads og en børnehave, der ligger i umiddelbar nærhed midt i den grønne skov.

Vuggestuearbejdet er noget helt særligt. Det er her barnet for første gang skal skabe dybe relationer til andre børn og til voksne uden for familien. Det er et møde, der på mange måder er definerende for barnets liv. Ofte er forældrene også nye i institutionsverdenen, så dem skal du også kunne samarbejde med.

Vi har særligt fokus på børnenes venskaber og legerelationer, som både foregår på barnets egen stue og på tværs af stuerne. Denne brobygning mellem stuerne giver os mulighed for at kombinere personalets forskellige kompetencer, tage sammen på ture, udvikle børnefællesskabet og at målrette pædagogikken efter børnenes behov.

Vi søger dig, der er nærværende, og som vil være med til at skabe en tryg og genkendelig hverdag fyldt med leg og spændende udfordringer. I det hele taget skal du være den trygge voksne, som børnene har lyst til at knytte sig til.

Vi profilerer os især på natur og udeliv samt krop og bevægelse, og du skal kunne se dig selv som aktiv deltager i dette.

Vi tilbyder dig
En hverdag, der er styret af faglighed, gode intentioner, omsorg og humor. Personalegruppen er kendetegnet ved høj faglighed, indbyrdes hjælpsomhed, engagement og ikke mindst arbejdsglæde og humor.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den1. januar 2025 eller snarest muligt.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stina Knobelauch på 82 56 79 90.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 20. december 2024