Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i vuggestuen Charlottehaven

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at fastholde og udvikle vores vuggestue, hvor vi lægger vægt på tryghed, omsorg og trivsel, og hvor de tætte relationer vægtes højt, så børnene har de bedste muligheder for egen læring og derigennem udvikler sig til at blive en del af fællesskabet?

Charlottehaven er en vuggestue normeret til 72 børn fordelt på seks stuer. Institutionen er beliggende på Gammel Kalkbrænderivej på Indre Østerbro.  
             
Hos os kan du forvente en arbejdsplads, hvor  

  • der lægges stor vægt på tryghed, omsorg og trivsel, så børnene har de bedste muligheder for læring og udvikling   
  • du vil indgå i et tæt forældresamarbejde, hvor barnets udvikling er det primære   
  • personalet består af erfarne som nye i faget   
  • personalet har stor medindflydelse, og hvor det er en forudsætning, at du involverer dig i hverdagen   
  • hverdagen er præget af positiv energi, humor, overskud, omsorg og respekt  

Vi søger dig, der

  • er nærværende, omsorgsfuld og kan begejstres over arbejdet
  • har en humoristisk tilgang til hverdagene    
  • er interesseret i at være en del af vores vuggestues kultur i forhold til den pædagogiske praksis, forældresamarbejdet og personaleudvikling   
  • hviler i dig selv og viser ægte interesse for både børn og voksne   
  • har et personligt overskud og ser både personlig og faglig udvikling i at arbejde med målgruppen   
  • kan se dig selv arbejde i Charlottehaven og ønsker at bidrage aktivt med at fastholde og udvikle vores vuggestue 

Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.  

Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Klynge F (IBØ F), som består af ni enheder på 0-6 års området.   

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. august 2024 eller snarest derefter.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thurnhuber på 2367 8847.

Søg via linket senest onsdag den 31. juli 2024