Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til barselsvikariat i Kernehusets børnehave på Nørrebro

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du erfaring fra dagtilbud som pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistent, så er det lige dig, vi står og mangler. Hos os arbejder vi med trygge relationer mellem børn og voksne, da det er den vigtigste pædagogiske opgave hos os. Så har du relationskompetencerne i orden, så søg jobbet.

I Kernehuset er vi på en faglig udviklingsrejse. Vi har skabt en god struktur for børnenes hverdag, tydelige pædagogiske læringsmiljøer, og vi ser de tryghedsskabende relationer mellem børn og voksne, som vores vigtigste pædagogiske opgave.

Vi er optagede af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med forudsigelighed både i omgivelser (fysiske rammer) og i relationerne.

Vi har fokus på, at vi altid er tilgængelige for børnene og arbejder med at styrke børns indbyrdes relationer.

I Kernehuset er der højt til loftet, og du får masser af mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer. Dog skal du være motiveret af at træde ind i en fast struktur, hvor vi arbejder systematisk.

Vores forventninger

  • Du har erfaring fra dagtilbud og gerne med vuggestuebørn eller børnehavebørn.
  • Du er afklaret med, at dagtilbud er din karrierevej. Vi har gode muligheder for at tilbyde dig uddannelse til meritpædagog.
  • Du forstår at afstemme dig selv i relationen med børnene og deres forældre.
  • Du har flair for struktur og systematik og er god til at støtte op om det pædagogiske arbejde på stuen.

Et lille hus midt i De Gamles By
I Kernehuset bliver alle mødt med et smil, og vi er et lille hus, hvor alle kender alle. Vi har nogle dejlige unger, og de fleste kommer fra ressourcestærke hjem. Det giver os en engageret forældregruppe, som er meget involverede i institutionen og børnenes dagligdag. Vi har et godt forældresamarbejde og stort set altid fuldt fremmøde til forældremøder.

Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Vi er en lille institution med 40 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn fordelt på to grupper i både børnehaven og i vuggestuen. Vi har en stor legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget stolte af. I foråret er legepladsen helt magisk med alle de flotte hvide blade, der blæser i vinden.

Hos os ved vi, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kollegaer. Vi har derfor et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende. Der vil være faste møder med din sparringsmakker og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 33 timer om ugen, og vikariatet er fra den 1. september 2024 og frem til årsskiftet med mulighed for forlængelse.    

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Løn er i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 2127 0744, hvis du har spørgsmål.

Du kan også læse mere om os på https://kernehuset-kk.aula.dk/

Hvis stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning samt CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 16. august 2024
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 34.