Pædagogmedhjælper, der vil gøre en positiv forskel for mennesker med ASF og udviklingshæmning i Botilbuddet på Pallesvej

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Det er ikke et krav, at du er uddannet, men det kan være en fordel, at du har kendskab til specialområdet. Det vigtigste for os er, at du trives i et miljø, hvor tillid og ansvar er omdrejningspunktet for måden, vi udfører vores arbejde på.

Vores mangeårige kollega har valgt at gå på pension og vi søger derfor en ny kollega. Du kommer til at indgå i et team, hvor I selv planlægger jeres hverdag og tilrettelægger jeres arbejde omkring borgerne.

Om os
Pallesvej 22-30 er et § 105 længerevarende botilbud, og vi er opdelt i to underteams.

Vi ligger ud til Amager Strand, som vi også bruger meget, både til gåture og andre aktiviteter.

Botilbuddet Pallesvej 22-30 er organiseret i Aspect, som er en del af Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse (CSBB), og vi er i gang med en omstilling af målgruppen, hvor vægtningen på sigt vil blive mennesker med ASF.

Vi arbejder systematisk med neuropædagogik, Low Arousal og Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP).

Noget, der kendetegner os som botilbud og organisation, er at vi

  • tager udgangspunkt i relationen til borgerne for at kunne støtte dem i deres udvikling
  • har lyst til at tilegne os ny viden og pædagogiske metoder, så der kan arbejdes målrettet med udviklingsplaner og indsatsmål
  • tager ansvar for løsning af teamets og organisationens opgaver

Vores mål er, at vi gennem vores faglighed samt kompetence til vidensdeling, refleksion og sparring, kan skabe en positiv forandring for borgerne, så de kan blive klar til at mestre en mere selvstændig tilværelse.

Om Jobbet
Vores målgruppe er mennesker med let kognitivt funktions nedsættelser og med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse, Aspergers syndrom og/eller udviklingshæmning samt komorbide lidelser som ADHD, OCD, bipolar lidelse, angst mm. Borgerne visiteres til os, fordi de har en vis grad af selvstændighed. Vi er p.t. midt i en omstillingsproces ift. målgruppen.

Dine opgaver kommer blandt andet til at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet og ikke mindst støtte til at indgå i sociale sammenhænge, støtte til job på særlige vilkår/dagbeskæftigelse m.m. og støtte/ledsagelse til møder i psykiatrien. En stor del af vores indsats handler også om at fremme motivation hos borgerne.

Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor dagene ikke er ens.

Vi kan tilbyde dig

  • en arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral
  • konkret og struktureret oplæring ift. opgaverne/borgerne, hvor vi har beskrivelser af tilgangen og et introduktionsforløb
  • en afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at skabe resultater sammen med borgerne i relation til deres udvikling og med forståelse for deres udfordringer
  • gensidig fleksibilitet – For os er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig, da vi dermed får mere tilfredse medarbejdere, som yder det bedste for borgerne 

Hos os er det vigtigt at

  • tage udgangspunkt i relationen til borgeren for at kunne støtte dem bedst i deres udvikling
  • have et højt fagligt miljø og arbejde målrettet med udviklingsplaner, mål og metoder
  • tage ansvar for løsning af teamets og organisationens opgave

Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du personen vi søger i ASPECT

  • Jeg ønsker at arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at få en meningsfuld hverdag
  • Jeg kan støtte borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål ift. egen bolig og uddannelse/beskæftigelse, samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk
  • Jeg kan arbejde selvstændigt, og det at tage ansvar er en naturlig måde for mig at udføre mit arbejde på
  • Jeg ved, at dokumentation er vigtigt, ikke fordi det er et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer
  • Jeg trives i et miljø, hvor samarbejde er alfa og omega, og hvor vidensdeling, sparring og dialog er er naturlig måde for mig at løse mine opgaver på

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Der arbejdes hver 3. weekend og skiftevis morgen- og aftenvagter i et rul. Ligeledes vil der forekomme arbejde på helligdage, som teamet selv fordeler imellem sig.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024 eller efter aftale. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder Betinna Roed på 51 42 92 12.

Søg via linket senest fredag den 8. november 2024

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob.