Pædagogiske medarbejdere til Det Runde Hus, hvor faglighed og fællesskab skaber udvikling for borgere med særlige behov

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du gøre en mærkbar forskel og være med til at skabe en hverdag fyldt med udvikling, tryghed og livskvalitet for mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelse? Så er Det Runde Hus stedet for dig.

Hvem er vi?
Det Runde Hus er et både rundt og moderne botilbud med 27 lejligheder, hvor vi hjælper borgere mellem 19-49 år med at leve det liv, de drømmer om.

Hos os arbejder du i et miljø, hvor vi lægger vægt på en anerkendende tilgang og neuropædagogik. Vores 50 engagerede medarbejdere samarbejder om at sikre, at vores borgere kan leve et godt, selvstændigt og udviklende liv. Du vil være en vigtig brik i dette arbejde.

Vi ved, at en struktureret hverdag er nøglen til succes for vores borgere. Derfor kommer du også til at arbejde målrettet med struktur og individuelle planer, så borgerne får den rette støtte til at klare mest muligt selv. Samtidig sørger vi for løbende dokumentation for at kunne følge deres udvikling tæt.

Hvorfor vælge os?
Som pædagog i Det Runde Hus får du en arbejdsplads, hvor der er fokus på både din og borgernes udvikling.

Vi tilbyder

  • en grundig onboarding med oplæringsvagter og et to-dages introduktionsforløb, så du er klædt på fra dag ét.
  • en tæt dialog med vores afdelingsleder, der selv er pædagog og prioriterer både trivsel og faglighed højt.
  • faglige møder to gange om måneden med fokus på refleksion og udvikling af pædagogisk praksis.
  • mulighed for at tage en specialiseret autismeuddannelse, udviklet i samarbejde med dygtige fagfolk fra Center for Autisme og Specialpædagogik. Læs mere om uddannelsen her.

Vi er i gang med en større kompetenceudvikling og arbejder fokuseret på at styrke arbejdsfællesskabet. Her får du mulighed for at præge vores fremtidige tiltag og være med i den spændende udvikling.

Hvem er du?
Vi søger uddannede pædagoger, gerne med erfaring inden for specialområdet. Og vi søger omsorgsmedhjælpere. Har du nogle års erfaring, er det et plus, men det vigtigste for os er dog, at du ønsker at tage ansvar for at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne.

Vi sørger nemlig for, at du får den sparring og støtte, du har brug for. Det vigtigste er, at du er engageret, struktureret og klar til at arbejde tæt sammen med dine kolleger og skabe en forudsigelig hverdag for borgerne.

  • Du går foran i teamsamarbejdet og bidrager med din faglighed.
  • Du ser dig selv som en loyal og ansvarlig kollega, der altid har borgernes bedste i fokus.
  • Du trives med udvikling og kan tage ansvar, fx som medicin- eller praktikansvarlig.
  • Du er struktureret og god til at skabe ro og overblik – selv i pressede situationer.

Ansættelsesforhold
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen med mulighed for justering af timetallet. Arbejdstiden er skiftende med både dag-, aften- og weekendvagter hver 3. weekend. Vi sikrer dig fleksibilitet, så du kan ønske fri og ferie i god tid.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for pædagogisk personale. Opstart fra den 1. november 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Skov på 3034 8218 på hverdage mellem kl. 13.00-16.00.

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din pædagogiske karriere, så send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 26. september 2024
Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk).