Pædagogisk personale til Fritidsinstitutionen ved Blågård Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Søger du tid til forberedelse, fleksibel arbejdstid og et godt arbejdsfællesskab?

I Stjernestøv søger vi en uddannet pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper, der kan igangsætte lege og aktiviteter af høj kvalitet.

Om Stjernestøv
Vi er en fritidsinstitution med 260 børn. Vi er årgangsopdelt i stjernebaser, hvor børnene kan finde tryghed i det mindre fællesskab og samtidig kan være sammen i aldersintegrerede aktiviteter.

Vi arbejder målrettet og struktureret med fritidspædagogik og vi vil gerne give børnene et sjovt, trygt og spændende fritidsliv, hvor de udvikler sig gennem leg, venskaber og gode oplevelser.

Vi har god tid til planlægning og faglig refleksion. Du vil blive tilknyttet en af følgende aktivitetsgrupper: sport, bevægelse og mindfulness, udtryksformer, musik og drama, mad og måltidskultur, natur, udeliv og science, kultur, design og kreative processer.

I aktivitetsgrupperne planlægges aktiviteter for hele Stjernestøvs børnegruppe.

Du vil også være en del af et årgangsteam og være med i skolen cirka fem lektioner om ugen. Vi prioriterer samarbejdet mellem pædagoger og lærere med ugentlig fælles årgangsforberedelse til at planlægge varieret undervisning sammen.

I skolen er pædagoger og lærere til stede samtidig.

Hvem er du?

  • Du er aktiv i dagligdagen
  • Du har en positiv indstilling til din omverden
  • Du udviser medansvar og har lyst til at tage ejerskab
  • Du kan indgå i skiftende sammenhænge og er mødestabil

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst. 
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Stillingen er på 30-34 timer om ugen, der fordeles i en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet kl. 06.50-16.50 med hovedvægten af timer mellem 12.00-16.50.

Der er gennemsnitligt tre timers forberedelse om ugen, som du selv placerer.

I perioder vil du skulle morgenåbne i et rul med dine kolleger. Når du morgenåbner, har du fri mellem 13.00-15.30, ellers skal du forvente at have fri kl. 16.50 hver dag.

I ferieperioder og i perioden maj-juni ligger arbejdstiden fordelt over hele dagen og ønsker kan imødekommes.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller derefter.

Yderligere oplysninger
Se vores hjemmeside https://blg.aula.dk/ eller kontakt KKFO-leder Nanna Lauesgaard på 2157 5516.

Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning, så du kan få et indtryk af Stjernestøv og høre om vores organisering og hverdag.

Søg via linket senest mandag den 15. juli 2024
Samtaler holdes løbende.