Pædagogisk personale til Elverhøj (vikariat og projektansættelse)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Genopslag

Har du styr på din tilknytningsteori?
Har du lyst til at arbejde ud fra tryghedscirklen og støtte børnene i deres udforskning?

Elverhøj er et sted, hvor vi stræber efter, at både børn og voksne trives og udvikler sig.

Vi har et uddannelsesvikariat på 20 timer om ugen indtil den 1. juli 2025 og en projektansættelse på 15 timer om ugen indtil den 18. maj 2025. De to ansættelser kan med fordel kombineres. Din rolle bliver at understøtte det pædagogiske arbejde på de stuer, hvor der er fravær. Du vil primært være i vuggestuen, men også i børnehaven.

Elverhøj er en integreret institution, hvor vi drager stor nytte af hinandens fagligheder på tværs af huset og har et godt samarbejde med børnenes forældre. I mange år har forældrene gerne ville have deres børn i Elverhøj. Det forstår vi godt og er stolte af det.

Du får 28 dygtige kolleger, som er dedikerede til at give børnene en tryg hverdag med pædagogiske aktiviteter og masser af leg. Vi har en veletableret børnekultur, hvor de børn, som har brug for lidt ekstra, kan være trygge, da fællesskabet støtter dem.

Ledelsen giver stuerne stor frihed, så længe der bakkes op om de fælles beslutninger og man engagerer sig i fællesskabet.  

Dagligdagen er struktureret med stuemøder hver uge, så I har gode muligheder for at lykkes med børnene og jeres planer.

Vores pædagogiske fokus er i øjeblikket at

  • justerer børnemiljøet løbende, så børnene udvikler sig i et positivt fællesskab med andre børn
  • arbejde ud fra tryghedscirklen
  • være større, stærkere, klogere og kærlige i relationerne med børnene

Og så forventer vi, at du

  • er uddannet pædagog, eller at du har relevant erfaring
  • kan arbejde struktureret for at skabe ro og læring i det store fællesskab og i mindre grupper
  • er lyttende og anerkendende i din kommunikation med børn, forældre og kolleger
  • er åben over for dine kollegers tiltag

Om Elverhøj
Elverhøj er et hus, som er bygget til børn – og vi er her for børn. Vi har plads til ca 100 børn fordelt på tre vuggestue- og tre børnehavestuer. Vi har ansat flyvere, så du aldrig står alene. Vi har store og grønne udendørslegepladser med masser af plads til fordybelse.

Ansættelsesvilkår
Du kan starte din ansættelse, så det passer os begge. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan kontakte pædagogisk leder Jesper Chetronoch Faber på 2929 5212, hvis du har spørgsmål. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024