Pædagogisk assistent 32 timer ugentligt til Solstrålen og Smørhullet på Amager

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Pædagogisk assistent 32 timer ugentligt til Solstrålen og Smørhullet på Amager.

Solstrålen og Smørhullet ligger på henholdsvis Tingvej og Dagøgade og er en velfungerende vuggestue med 72 børn, fordelt på to matrikler med 36 børn i hvert hus.

Det er afdeling Solstrålen Tingvej, der søger en pædagogisk assistent 32 timer om ugen pr. 1. oktober 2024.

Vi er to pædagoger, en medhjælper og 12 børn på hver stue.

Vi bor tæt på Amager Fælled med let adgang til natur og store udearealer, derudover har vi en stor og dejlig legeplads.

Vi arbejder med struktur og arbejder både i store og små grupper. Vi vægter fællesskabet højt, men børneperspektivet højest. Vi vægter legen højt, jævnfør den ny og styrkede læreplan, og følger børnenes spor i hverdagen.

Da vi er en lille institution, hjælper vi hinanden på tværs af stuerne. Vi lægger derfor stor vægt på at kende alle børn og voksne, samt at reflektere med hinanden kollegaerne imellem.

Vi holder stuemøder en gang om ugen og personalemøder en gang om måneden.

Vores røde tråd

  • vores struktur er flad – mange beslutninger tages i fællesskab
  • vi har ambitioner om at være gode
  • der er mangfoldighed i både børne- og personalegruppen
  • der er glæde, sjov, tryghed og udfordring i hverdagen
  • alle har mulighed for at præge vores vuggestueliv

Vores nye kollega

  • har et positivt menneskesyn   
  • har lyst til at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt
  • tør tage ansvaret og har overblik i en sjov, men til tider travl hverdag
  • har humor, kreative tanker samt noget på hjertet
  • er reflekterende og ser muligheder frem for begrænsninger

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Charlotte Egestorp på 2835 9275.

Søg via linket senest fredag den 13. september 2024