Pædagogfaglige medarbejdere til skræddersyede og helhedsorienterede indsatser i Skolealliancen
Bliv en del af Skolealliancen – gør en forskel for udsatte børn i Københavns Kommune
Skolealliancen er et innovativt samarbejde mellem Idrætsprojektet, Frederikhøj, CBU og Københavns Kommunes folkeskoler. Vi tilbyder skræddersyede, helhedsorienterede indsatser for børn og unge med særlige behov, som har brug for ekstra støtte for at trives og udvikle sig i folkeskolen.
I Skolealliancen arbejder vi med børn i udsatte positioner, fx elever med sociale eller psykiske vanskeligheder, skolevægring eller diagnoser som ADHD og autisme. Vores mål er at skabe individuelle forløb, der giver børnnene mulighed for at deltage aktivt i både sociale og faglige fællesskaber i skolen.
Vores tilgang er fleksibel og tilpasset den enkelte elevs behov. Gennem tæt samarbejde med skolen, familien og øvrige netværk, sikrer vi, at eleverne får den rette støtte både i skole- og hverdagslivet. Vi tror på, at sammenhængskraft og målrettet indsats er nøglen til at hjælpe børnene med at opnå øget trivsel og udvikling.
Hvad får du som medarbejder i Skolealliancen?
Du bliver en del af et engageret, tværfagligt team, der arbejder tæt sammen for at finde kreative løsninger på komplekse problemstillinger.
Du får stor medindflydelse på arbejdet og mulighed for at udvikle og forme dine opgaver.
Du arbejder i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor din hverdag tilpasses den enkelte elevs og skolens behov.
Hvem er du?
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring fra børne- og ungeområdet
- har interesse og erfaring i at arbejde med børn med komplekse behov og ser potentialet i hver enkelt elev
- er selvstændig, struktureret og har gode samarbejdsevner, når du arbejder tæt med skolerne og andre faggrupper
Om stillingerne
Som socialfaglig medarbejder i Skolealliancen vil du
- arbejde direkte med elever i særlig udsatte livssituationer og udvikle skræddersyede støttestrukturer for deres skolegang
- samarbejde med skoler, lærere, familier og det øvrige netværk for at sikre, at indsatserne giver de bedste resultater
- tilbringe en del af din arbejdstid på Frederikhøj, hvor du vil være med til at styrke samarbejdet mellem dagbehandling og folkeskolen
Vi tilbyder
- et tværfagligt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du kan være med til at gøre en forskel i udsatte børns liv
- en arbejdsplads med høj faglighed, tillidsbaseret ledelse og masser af muligheder for udvikling og sparring
- supervision og sparring, så du kan udvikle dine kompetencer og få støtte i dit arbejde
Løn og ansættelse
Stillingerne er fastansættelser på fuld tid (37 timer om ugen) efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af børne- og straffeattest samt udvidede referencer.
Er du klar til at gøre en forskel?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simone Neesgaard Jespersen på 51 48 29 58 for mere information.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 17. marts 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.