Pædagoger til Krudthuset på Christianshavn – vuggestue og børnehave

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Brænder du for at arbejde med børn, og vil du gerne gøre en forskel hver dag?

Hos os skal du være klar til at skabe gode og meningsfulde læringsmiljøer, som understøtter børnenes mulighed for trivsel læring og udvikling og bidrager til chancelighed for alle børn.

Du skal være uddannet pædagog og drives af at løse kerneopgaven, inddrage børneperspektivet i hverdagen og møde dagens opgaver nysgerrigt og positivt.

Om os og jobbet
Kerneopgaven i Krudthuset er at skabe rammer og mulighed for, at alle børn trives, lærer og udvikler sig i et trygt og udfordrende miljø af høj faglig kvalitet. Vi arbejder med tydeligt afsæt i den styrkede læreplan, som er det gennemgående arbejdsredskab og røde tråd i vores pædagogiske praksis – gør vi det, vi siger og siger vi det, vi gør.

Vi tror på at børn lærer gennem kroppen og inddrager BOB og børneyoga i vores pædagogiske planlægning, så det vil være en fordel at du er glad for bevægelse.

Vi arbejder med inkluderende børnefællesskaber og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, dette kræver blandt andet at du kan tage positiv ledelse af børnegruppen.

Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optaget af, at vores indsats og arbejde har et formål for børnene og gør en positiv forskel. Du arbejder systematisk og metodisk for at se det hele billede af barnet og derved skabe de bedste betingelser omkring børnegruppen. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig og bidrage positivt til arbejdsfællesskabet. Du skal kunne tage medansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling gennem pædagogisk planlægning og struktur, og du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner.  

Det er vigtigt for børn og kollegaer, at du er mødestabil og har en høj arbejdsmoral. Vi vægter, at du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø og bidrager til en gode stemning, som er er helt særlig for Krudthuset.

Krudthuset er en velfungerende integreret institution beliggende på Christianshavn og er en del af børnebyen. Krudthuset ligger tæt på byen, vandet, dejlige grønne områder og metro og bus, der giver gode muligheder for læringsrige udflugter.

Vi er to pædagogiske ledere, der samarbejder tæt, og sammen med Krudthusets medarbejdere vægter vi høj faglighed, et godt arbejdsmiljø, et forpligtende arbejdsfællesskab og god humor. Krudthuset består af to afdelinger: I prinsessehuset har vi fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og i Refshalehuset har vi tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi arbejder i teams.

Vi arbejder med pædagogiske planlægning, struktur samt opdeling af børnene i mindre grupper om formiddagen. Da vi er meget optaget af at skabe deltagelses muligheder for alle børn, arbejder vi med vigtigheden af den tætte tilknytning og gode relationer for at barnet trives, lære og udvikles.

Vi er et fagligt ambitiøst hus, der vægter, at alle medarbejdere tager del i reflekterende processer og pædagogiske tiltag. Det er vigtigt, at du har øje for helheden og ved, vi er bedst sammen. Du ser tværfagligt samarbejde med kollegaer som en naturlig del af hverdagen. Vi er en medarbejdergruppe og ledelse, der vil børnene og hinanden.

Lyder vi som en arbejdsplads for dig, glæder vi os til at hører fra dig.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Krudthuset på Christianshavn søger en pædagog til vores vuggestue og en pædagog til vores børnehave.
Arbejdstiden udgør 35-37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingerne besat den 1. oktober 2024 eller snarest efter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sandra Macfarlane Currie på 3317 1450.
Du kan læse mere om Krudthuset på Krudthuset (aula.dk).
Kun ansøgninger fra uddannede pædagoger tages i betragtning.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, og husk at skrive, om du søger til vuggestuen eller børnehaven.
Bliver du indkaldt til samtale sker det gennem mail.

Søg via linket senest onsdag den 4.september 2024
Vi holder løbende samtaler i uge 35-36.