Pædagoger til Botilbuddet Nordlys – vi har brug for dig

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Velkommen til Nordlys – vi er et botilbud fyldt med liv, grin og mennesker, der gør en forskel – både for borgerne og hinanden. Her på Nordlys bor 12 voksne borgere med udviklingshæmning og/eller autismediagnoser og nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser. Hverdagen er aldrig kedelig, og du kommer til at arbejde med mennesker, der har brug for støtte, struktur og nogen, der tror på dem. Vi søger socialpædagoger, eftersom vi er blevet opnormeret og har nu mulighed for at levere endnu bedre pædagogisk understøttelse til borgerne på Nordlys. Vi søger nye kollegaer, der både har et godt overblik, et roligt sind og et glimt i øjet.

Hvad går jobbet ud på?
Kort sagt: Vi hjælper mennesker med at få en tryg, god og meningsfuld hverdag – også når det er svært. Du kommer til at arbejde med mennesker, der har brug for dig til at skabe en struktureret hverdag og som kan støtte og lytte efter deres behov.

Vi forebygger konflikter og minimerer selvskadende og udadreagerende adfærd med struktur, ro, humor og en stor portion empati.

Hvad får du ud af det?

  • Onboarding deluxe – mentor, introvagter og kursus i generel viden om praksis, så du ikke føler dig som Bambi på glatis.
  • Uddannelse på husets regning – i 2025 planlægger vores center, at alle fastansatte en specialtilpasset autismeuddannelse.
  • Kollegaer, der både er fagligt skarpe og knivskarpe på at få dig til at grine på en mandag morgen.
  • Arbejdspladsen? Vi bor på Amager i nyrenoverede boliger – hyggeligt, rummeligt og med fællesarealer, hvor der er plads til alt fra faglige drøftelser til spontane danseopvisninger.
  • 1:1-normering – vi har den rette normering, hvilket giver mulighed for meget 1:1-tid med borgerne, der styrker den højtspecialiserede pædagogiske indsats.

Hvem leder vi efter?

  • Pædagogisk uddannede kollegaer.
  • Evnen til at bevare roen, når tingene spidser til.
  • Humor og en god portion tålmodighed – begge dele kan redde dagen!
  • En vilje til at arbejde med mennesker, der har brug for støtte og struktur i livet.

På Nordlys tager vi arbejdet seriøst, men vi insisterer også på at have det sjovt. Hvis du vil være en del af et team, hvor vi arbejder med hjertet og bruger hovedet, så send din ansøgning – vi glæder os til at møde dig! 

Ansættelsesforhold
Vi har et par ledige stillinger på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig. Opstart snarest muligt eller den 1. juni 2025. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med en evt. ansættelse. Du bliver ansat efter overenskomst for pædagogisk personale.

Mere information
Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, så kontakt tilbudsleder Peter Vingaard Salgado på 23 63 71 95 på hverdage i tidsrummet kl. 10-15.00.

Søg via linket senest mandag den 7. april 2025
Vi indkalder løbende til samtale og afholder samtaler torsdag den 10. april.