Pædagoger til børnehaven og vuggestuen i Børnehuset Hørgården

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Børnehuset Hørgården er en integreret institution, som består af to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi er en personalegruppe, hvor langt størstedelen er uddannede pædagoger. Sammen brænder vi alle for det pædagogiske arbejde med børnene, særligt når det sker i et fagligt velfungerende læringsfællesskab med gode kollegaer, der trives sammen og er glade for at gå på arbejde.

Vores værdier for samarbejde bygger på gensidig tillid, ligeværdighed og respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. Der arbejdes ud fra et ressourceorienteret syn på barnet med fokus på relationer og dagligdagens betydning. 

Børnehuset Hørgården har fokus på udviklende læringsmiljøer. Vores ude- og indemiljøer er indrettet så det understøtter børnenes nysgerrighed, leg og deltagelsesmuligheder. Vi ønsker at være et trygt, sjovt og omsorgsfuldt sted at være barn i.

Vi arbejder systematisk og evidensbaseret med at skabe kvalitet og trivsel for børnene bl.a. gennem brug af metoder som TOPI, Tryghedscirklen og Sprogtrappen.  

Vi er en del af dagtilbudslederuddannelsen, som betyder at vores pædagoger bliver certificeret i KIDS.

I forår/sommerperioden, deltager vi i et nyt kompetenceforløb med Tryghedscirklen.

Vi tilbyder
Som nyansat pædagog hos os, bliver du klædt godt på til opgaverne. Du vil følge en pædagog, som vil guide og sparre med dig i din første tid. Du vil også få mulighed for faglig sparring med din leder. I din første tid tilbydes der samtaler om din trivsel og efterfølgende efter behov.

Derudover tilbyder vi

  • ugentlige refleksionsmøder 
  • månedlige personalemøder med særligt fokus på faglighed og kvalitetsudvikling 
  • kompetenceudvikling
  • gode kollegaer og nærværende ledelse
  • nemt til offentlig transport – metro/bus og gratis parkering

Forventninger til dig

  • du er optaget af at skabe en tæt og omsorgsfuld relation med det enkelte barn og børnefælleskabet                                     
  • du øver dig i at reflektere over egen og andres praksis
  • du tør stille dig selv til rådighed og udfordre dig selv i arbejdet med feedbackkultur     
  • og selvfølgelig er du mødestabil og fleksibel
  • du kan både være nyuddannet eller have masser af erfaring

Vi er en del af klynge AC bestående af Tyttebøvsen, Altankassen, Blæksprutten, Det Røde Hjørne og Jorden Rundt.  

I Klyngen har vi fælles arrangementer med bl.a. oplæg fra fagprofessionelle med nyeste faglige viden.

Vi har netværksmøder på tværs af klyngen, hvor tovholdere fra de enkelte enheder mødes i arbejdet med bl.a. sproglig udvikling, pædagogisk udvalg med fokus på pædagogisk udviklingsarbejde fra enhederne, netværk for pædagogstuderende og vejledere. 

Og så har vi fællespasning på lukkedage.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. 

Vi håber, at du kan starte den 1. juni 2025 og også gerne før.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingerne, og har du lyst til at se vores institution så ring/skriv til pædagogisk leder, Christina Ravn på 24 22 67 90 eller mail: g82c@kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 12. april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.