Pædagoger til Børnegården i Ryesgade

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Børnegården i Ryesgade søger en pædagog til en fast stilling og en pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestue.

I vuggestuen har vi en kollega, der skal på barsel, og derudover har vi endnu en ledig stilling pga. omstrukturering i huset. Vi mangler derfor to pædagoger, der vil være med til at videreudvikle på vores pædagogiske praksis i vuggestuen. Er du nyuddannet eller erfaren pædagog, der vil bidrage til udviklingen af det gode børneliv i vores skønne vuggestue, så vil vi rigtig gerne have dig på vores hold.

Hvem er vi?
Vi håber at være jeres kommende arbejdsplads. Vi er en dejlig integreret institution på indre Østerbro, og vi har plads, lys og gode muligheder for udfoldelse i gode læringsmiljøer, både indenfor og udenfor. Vi har en skøn legeplads med sø-udsigt, stor motoriksal og Fælledparken og søerne lige om hjørnet.

Vi er en mangfoldig personalegruppe med både nye og erfarne pædagoger og medhjælpere, en leder der har været ansat i 1,5 år og en fælles lyst til at skabe de bedste rammer for det gode børneliv. Vi er et hus, hvor der er højt til loftet med masser af muligheder for, at du kan sætte dit præg.

I Børnegården er vi et stort arbejdsfællesskab. Børnesynet og det gode børneliv i Børnegården er vores fokus for al faglig udvikling og pædagogisk praksis, og vi bruger fælles tid på p-møder og teammøder til at drøfte, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. Vi er optaget af lærings- og legemiljøer, der understøtter den sproglige, motoriske og sociale udvikling hos det enkelte barn og i børnefællesskaberne.

I Ryesgade har vi tre vuggestuegrupper med plads til 36 børn samt vores bybørnehave, der rummer 22 børn. Vores udflytterbørnehave kører hver dag fra Ryesgade mod Greve med 46 glade børn. Ved Greve Marina har vi en skøn grund med stor legeplads og et hyggeligt hus, tæt på skov og strand. Vi har særligt fokus på det gode børneliv med naturen og samværet som omdrejningspunkt. Vi deler os op i aldersrelaterede grupper, hvor vi tilpasser aktiviteter og læringsmiljøer til børnene.

I Ryesgade er vuggestuen fordelt på tre stuer, der arbejder tæt sammen. Vi er optaget af børneperspektivet og de nære relationer. Vi prioriterer at dele os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt. Vi arbejder tæt sammen med forældrene om den gode start og har fokus på rutiner, tydelighed og god dialog.

Vi leder efter pædagoger, der

  • har faglig indsigt og udsigt
  • har overblik og griber og handler på det, der er på spil
  • skaber rammer for et tæt forældresamarbejde
  • bidrager til det gode arbejdsfællesskab ved at se muligheder og har en positiv tilgang
  • brænder for det pædagogiske arbejde og er fagligt stolt
  • omsætter teori til praksis via evalueringskultur
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-17.00

Vi kan tilbyde vores nye kollegaer

  • en god og tryg velkomst og introduktion til vores hus og dagligdag – vi gør os umage med at byde nye kolleger velkomne, så du er tryg og inde i arbejdsgange og fællesskaber
  • et hus i konstant faglig udvikling
  • målrettet arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan
  • at vi er engagerede og arbejder tillidsbaseret
  • at vi er åbne for nye perspektiver og ideer i det pædagogiske arbejde
  • at vi prioriterer at drøfte og sparre pædagogik på vores teammøder og P-møder
  • en opbakkende og engageret forældregruppe
  • et tæt og godt samarbejde med vores forældreråd

Ansættelsesforhold
Stillingerne er med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Ansættelse er fra den 1. december 2024 eller snarest derefter.

Mere information
Hvis du har spørgsmål og har lyst til at besøge os og få en snak og en rundvisning, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Signe Demskov på 30 56 64 58.

Søg via linket senest fredag den 25. oktober 2024
Vi afholder samtaler løbende.