Pædagoger med viden om autisme til Specialfritidsinstitutionen ved Heerup Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Har du en passion for at arbejde med børn med særlige behov? Trives du i et tværfagligt samarbejde, hvor faglighed og udvikling er i fokus? Så er du måske vores nye pædagog.

Til august udvider vi med en tilbygning med plads til 30 elever, hvor vi skaber de optimale rammer for læring og trivsel for vores elever.

Derfor søger vi syv nye kollegaer. Vi tilbyder fem faste stillinger og to barselsvikariater med start den 1. juli eller den 1. august 2025.

Om Heerup Skole
Heerup Skole er en specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder samt autismespektrumsforstyrrelser. Vi er organiseret som et helhedstilbud, hvor tværfagligt samarbejde er en af hjørnestenene i vores hverdag.

Vores pædagogiske tilgang er inspireret af TEACCH-metoden, hvor vi skaber tydelige rammer og visuelle strukturer, der hjælper eleverne med at navigere i hverdagen. Vi anvender desuden Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) for at støtte elevernes kommunikative udvikling og arbejder ud fra Low Arousal-principperne for at sikre en rolig, tryg og forudsigelig hverdag for alle elever.

Vi er certificeret som udeskole ved DGI og er optagede af at flytte læringsrummet ud af de faste lokaler og benytte lokalområdet, skolens udearealer m.m.

Vi søger en pædagog, der

  • Interesserer sig for autisme
  • God til at skabe relationer
  • Tror på, at alle børn uanset kognitivt niveau har potentiale til at udvikle sig
  • Arbejder med børnene ud fra filosofien, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan
  • Er nysgerrig på det enkelte barns kompetencer
  • Inddrager konteksten i arbejdet med barnet
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • Indgår aktivt i et forpligtende samarbejde
  • Kan finde sit indre legebarn frem og bruge leg som et pædagogisk redskab.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog
  • Har viden om autisme
  • Kan tænke din faglighed bredt
  • Gerne har specialpædagogisk erfaring.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Et stærkt arbejdsfællesskab
  • En organisation med medindflydelse på egen arbejdsdag og -opgaver
  • Moderne og rummelige faciliteter, der understøtter elevernes og medarbejdernes trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Daglig arbejdstid er i tidsrummet kl. 7.00-17.00 med en ugentlig åbningsdag kl. 7.00 og to dage til kl. 17.00. Herudover er der 4 aftenmøder i skoleugerne kl. 17.00-19.00.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om os på Heerup Skoles hjemmeside eller kontakte KKFO-leder Malene Meincke på 33 17 11 33, hvis du har spørgsmål.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg via linket senest onsdag den 30. april 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 19.