Pædagoger med gejst til Haraldsgården

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

To af vores dygtige pædagoger er kommet ind på studie og en skal opereres og være væk, vi søger derfor en pædagog til hver afdeling.

Vi er forhåbningsfulde for vi plejer ikke at have udfordringer med at rekrutterere uddannede pædagoger, og derfor får du en arbejdsplads, hvor vi er mange uddannede, har dygtige medhjælpere med høj faglighed samt en masse sparring og refleksioner.

Som arbejdsplads ser vi os selv som attraktiv, fordi vi som selvejende institution både har fantastiske fysiske rammer, en sund økonomi, tydelig ledelse, en virkelig god normering og mange fagligt dygtige kollegaer at sparre med. Og ikke mindst har vi en engageret forældregruppe, der aktivt vælger Haraldsgården til. Vores børn kommer på mange forskellige tider i løbet af døgnet, og dette gør at vi sjældent er fuldtallig på stuerne i dagtimerne.

Hvem er du?
Om du er pædagogisk assistent, nyuddannet eller har erfaring som pædagog er ikke afgørende. Den væsentligste forudsætning er, at du har gejst og at din drivkraft er faglighed samt nærvær i relationerne. 

Ønsker du sporskifte er det også en mulighed. Sporskifte er for dig, som gerne vil arbejde indenfor det pædagogiske felt og som er fyldt 25 år og har gennemført en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau.

Er I to der ønsker at skifte arbejdsplads, siger vi også velkommen til jer begge.

Velkommen til dig 
Er du blevet nysgerrig, og vil du være med til at lave noget, der på mange måder er anderledes, end du kender det fra andre institutioner? Brænder du for at have fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring? Ønsker du et arbejde, hvor du har indflydelse, får indsigt, og hvor du har alle muligheder for at præge fremtiden, så er dette job måske dit? 

Du vil blive en del af en stue og et team sammensat af pædagoger med forskellig erfaring, så du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på strukturen, fagligheden og pædagogikken på stuen.

Du får ledelse tæt på. På hver afdeling er der en afdelingsleder, der udelukkende har ledelsestid, og derfor tid til at sparre med dig, udvikle fagligheden og deltage i forældresamarbejdet.

Om vuggestuen
Vi er fire stuer med ca. 15 børn og 3-4 uddannede pædagoger samt 1-2 medhjælpere på hver stue. I alt 5 pædagogiske medarbejdere på stuen.

Vuggestuen har en stor skøn legeplads, små legehuse, et nyt lille kolonihavehus, og så er vi i gang med at udvikle uderummet. Vi har både cykler og gåbusser, og vi tager på mange ture, selv om vores egen matrikel kan det meste af det, vuggestuebørnene har behov for.

Vuggestuen og minihaven får deres egen minibus til vinter, hvor det være muligt at tage på ture med en gruppe børn, så har du kørekort er det en fordel.

Om minihaven
I vores minihave er børnene de store vuggestuebørn og små børnehavebørn.

Vi er fire stuer med 12-14 børn og 3 uddannede pædagoger på hver stue.  

Minihaven har en fantastisk naturbase på vores egen matrikel. Her er et lille kolonihavehus, her laves naturaktiviteter, lege, bålmad og der er alle muligheder for at udfolde udelivet og det bruges hele tiden, hele året.

Minihaven har også to kolonihaver i byoasen i Guldbergsgade. Vi cykler på vores ladcykler med fire børn i hver cykel, og vi er her, så ofte som vi kan og gerne hele dagen.

Om Børnehaven
I vores børnehave er der 24 børn fordelt på 3 stuer og målet er 3 uddannede pædagoger på hver stue. Pt. har vi 2-3 pædagoger på stuerne. Herudover har vi en chauffør, der er uddannet pædagog og som deltager i det pædagogiske arbejde.

Børnehaven har en dejlig legeplads med alt, hvad der er behov for til leg, boldspil, pædagogisk idræt. Der er også et lille kolonihavehus, hvor der kan hygges, når det regner og vi alligevel gerne vil være ude.

Børnehaven har en rumlepot, og den kører hver dag, året rundt ud i det blå. Bussen er ude hele dagen og grupperne er afsted 2 uger af gangen og hjemme 4 uger.

Vores basisgruppe med 14 børn er ofte sammen med børnehaven, derfor vil man som medarbejder møde basisbørnene og være en del af deres hverdag.

Haraldsgårdens DNA
Målet er det bedste børneliv, midlet er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær og høj faglighed. Vi nytænker grundværdierne i handling og går nye veje. Lige nu er vi i gang med KIDS, pædagogisk udvikling af dagtilbud.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi er nysgerrige, faglige og omsorgsfulde.

Vi er en certificeret idrætsinstitution og du opkvalificeres derfor i idræt, krop og bevægelse samt børneyoga i løbet af din ansættelse.

Vores anden profil er: Natur og udeliv, og denne profil skal i fokus de kommende år, hvor målet er at få det grønne flag. Også her opkvalificeres den samlede personalegruppe i løbet af 2023-2024.

Vi er inspirerede af Marte Meo og arbejder ud fra principperne i hverdagen. I 2023 starter vores afdelingsledere på Marte Meo-uddannelse, og derfor vil du have mulighed for sparring og feedback i dit arbejde både via samtaler og video. Det bliver alle glade for, Marte Meo fokuserer nemlig på det der fungerer og det positive i relationerne.

Forældrepartnerskab er en grundværdi hos os. Vi stiller høje faglige og personlige krav til vores kommende kollegaer, vi griber ikke dagen men arbejder struktureret og fokuseret med handleplaner og læreplaner og inden for de rammer skaber vi rum for leg og spontanitet. Haraldsgården er mere end et job, det er en arbejdsplads hvor faglig udvikling, trivsel og fremdrift er kodeord. 

Om personalegruppen
Vi er en dynamisk og kreativ personalegruppe på godt 60 medarbejdere, der tager ansvar for hinanden og vores arbejdsmiljø/glæde, og som sætter nærvær, åbenhed og samarbejde højt. Vi er villige til forandring og prioriterer pædagogisk struktur, der skaber forudsigelighed for alle. Vi holder fast i traditioner og er samtidig åbne for nye tiltag. Vi er en socialt engageret personalegruppe, har mange fælles arrangementer, DHL, fester og fredagsøl. 

Vi er uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende i alle afdelinger.

Læs mere på vores hjemmeside www.haraldsgaarden.dk

Yderligere oplysninger
Stillingenerne er på 35-37 timer om ugen og er til besættelse snarest, eller når det passer dig. Arbejdstid mellem kl. 6.00-17.00.

Løn og ansættelsesvilkår efter glædende regler og overenskomst. 

Vi er en røgfri institution, og der må ikke ryges i arbejdstiden. 

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Rundvisning og spørgsmål 
Vi har rundvisning tirsdag den 10. september kl. 16.00. Tilmelding på trinmo@kk.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Line på 2152 7054 eller til Trine på 2494 0178.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Skriv gerne hvilke afdeling, du søger. 

Søg via linket senest fredag den 20. september 2024
Vi afholder løbende samtaler.