Pædagoger med erfaring fra døgnområdet til botilbuddet Albatros

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper og bringe jeres forskellige fagligheder i spil?

Botilbuddet Albatros søger to pædagoger, der bl.a. har erfaring med forflytninger og arbejdet med en plejekrævende beboergruppe på døgnområdet. Er du omsorgsmedhjælper med erfaring fra døgnområdet og vores målgruppe, vil vi også gerne høre fra dig.

På Albatros bor 36 voksne og livsglade borgere. De har alle udviklingshæmninger, og er lige så forskellige som dig og mig. Fælles for dem er dog, at de nyder livet og holder af at fejre både små og store stunder. Derfor forsøger vi altid at finde små sprækker i hverdagen, hvor vi kan gøre noget særligt for borgerne og derved skabe gode oplevelser og minder sammen med dem.

På samme tid er vi et seriøst hus, der sætter store krav til fagligheden blandt medarbejderne, og vi forventer noget af hinanden. Det er vigtigt, at borgerne bliver mødt at kompetente og professionelle medarbejdere, der forstår sig på målgruppen, ved hvad det vil sige at indgå i tværfaglige teams og som kan agere professionelt over for både medarbejdere, borgere og pårørende.

På Albatros arbejder vi med netværksbaserede teams, hvilket betyder, at du som medarbejder forventes at være en del af at finde løsninger på de udfordringer, du møder i jobbet. På de forskellige etager arbejder vi i teams omkring borgerne, dette understøtter, at der opbygges et stabilt netværk omkring borgerne.

På Albatros arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere. Du får god tid til at lære opgaver, beboere og husets rytme at kende. Vores medarbejdere fortæller selv, at det er en god oplevelse at starte og lande hos os på Albatros, og det håber vi derfor også, at du vil opleve.

Om dig
Det er et krav, at du er uddannet pædagog eller er en erfaren omsorgsmedhælper. Derudover er det ikke dit CV, vi vægter højest, men din tilgang til opgaverne og din måde at møde udfordringer på. Vi leder efter medarbejdere, som er gode til at tage fra, har mod på opgaven og som har lyst til at give vores fantastiske målgruppe et godt og værdigt liv.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, vil du være et godt match som vores nye kollega

  • Jeg er en ukompliceret person, der hellere vil løse opgaven end at sidde og snakke om den.
  • Faglig dokumentation er vigtig, ikke fordi det står i en paragraf, men fordi det er vores måde at bevidne borgerens liv og udvikling. Uden dokumentation ingen udvikling.
  • Jeg har det fint med at arbejde skæve timer – at skemaet ikke altid er kl. 08-17.00, ser jeg bare som en fed mulighed.
  • Jeg er typen, der handler, hvilket også vil sige, at jeg nogle gange fejler. En dygtig leder og en god arbejdsplads er for mig et sted, hvor vi tør fejle og tale åbent om det, så vi lærer af det.
  • Pædagogik er ikke kun gåture i skoven eller kreative værksteder, det er også badesituationer og personlige plejeopgaver med borgerne.

Om arbejdspladsen og organisationen
Albatros ligger i en naturskøn del af Amager iblandt et idyllisk boligkvarter og med Amagerbrogade i gåafstand. Vi ligger trygt blandt andre botilbud med lignende målgrupper, og med specialterapien og sansesti som nabo. Du vil have din daglige gang på Løvstikkevej i København S. Botilbuddet er hjem for 36 voksne beboere. Huset er fordelt på tre etager, hvor der bor 12 beboere på hver etage i hver sin lejlighed. Boligerne er nybyggede, og der er indrettet fællesrum, spisestue og køkken og store altaner på hver etage.

Albatros er en del af Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS), under Borgercenter Handicap, i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi er i alt 16 tilbud i dette center, som alle er for voksne borgere med handicap. I COS går vi højt op i faglighed, og derfor tilbydes alle medarbejdere en uddannelse i neuropædagogik.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-35 timer ugentligt, med weekendarbejde hver 2. weekend. Vi forventer, at du er villig til at ledsage beboerne på ture ud af huset og til sundhedsfaglige aftaler. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. oktober 2024 eller gerne før, hvis det er muligt. Løn og ansættelse er i henhold til overenskomst for pædagogisk personale. Ved ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.

Har du spørgsmål?
Kontakt Joakim Averhoff på 5144 7249 eller Ole Hosbond på 2046 9233.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vedlæg desuden CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 19. august 2024
Vi afholder samtaler løbende og senest tirsdag den 27. august.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os her.