Pædagog til vuggestuen i Enighedens Børnehus (deltid)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Du har nu mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige og erfarne vuggestuepædagoger. Vi søger nemlig en fantastisk, empatisk og anerkendende pædagog. Uanset om du er nyuddannet eller garvet, har vi et fast introforløb med sparring omkring faglighed, organisering og samarbejde.

Om os
Enighedens Børnehus er beliggende på Bygmestervej i Københavns Nordvestkvarter i et dejligt lyst og rummeligt hus med en ny skøn legeplads. Huset består af tre etager, der hver især fungerer som et team med 20 børn og 5 voksne. Institutionen består af 60 vuggestuebørn og i alt 18 ansatte.

Derudover er vi en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge H, som består af i alt seks institutioner. Her deltager vi i forskellige netværk og arrangementer på tværs af klyngen. Vores fokus er på at arbejde med læringsaktiviteter ud fra De Styrkede Læreplaner. Derudover er vores faglige fokus på Low Arousal.

Derfor savner vi dig, som har

  • lyst til at skabe en læringsorienteret hverdag for børnene
  • lyst at give børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse
  • evne til at indgå i en personalegruppe og bidrage til den fælles opgave
  • viljen til at undres og være nysgerrig på kollegaernes praksis

I vores praksis vægter vi tillid, medledelse, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Vi er et socialt hus med plads til forskellighed og humor. Der er højt til loftet og muligheder for at præge eget og kollegaers arbejde i en behagelig og anerkendende omgangstone.

Vi arbejder ud fra tillidsbaseret ledelse med forventning om, at pædagogerne tager ansvar for fagligheden, opsøger ny viden, tør udfordre beslutninger og handlemåder, men også er åbne for kollegaers og ledelsens forslag.

Børnene forventer, at du

  • er lyttende, tålmodig og nærværende
  • lader dem udforske verden og bruge sig selv
  • er glad og trøstende
  • har rygsækken fuld af sjove aktiviteter og kan hjælpe dem med at turde afprøve nye ting

Vi glæder os til at få en ny kollega, og vi vil tage godt imod dig. Hos os får du en kollegagruppe med lang anciennitet, hvoraf 12 ud af 15 medarbejdere er pædagogisk uddannede.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer ugentligt og er til besættelse snarest muligt eller fra den 15. september 2024, men vi venter gerne på den rette kandidat. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 7.00-16.30 med 1-2 månedlige aftenmøder.

Aflønning er efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Bjørkvad på 2499 6367 eller pædagog Marie Jensen på 2477 2379.

Søg via linket senest søndag den 1. september 2024