Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Rosa (barselsvikariat)
Da en af vores pædagoger skal på barselsorlov, søger vi ny kollega i en tidsbegrænset stilling
Er du uddannet pædagog, eller overvejer du om den pædagogiske gerning er noget for dig? Har du interesse og kompetencer for at give de mindste den bedste start på livet og er du til en spændende samt faglige udfordrende hverdag, er det dig vi mangler i vores skønne vuggestueafdeling.
Hos Børnehuset Rosa står vi klar med åbne arme og de fedeste faglige opgaver, hvor du kan sætte alle dine nye kompetencer i spil i trygge rammer sammen med dygtige kollegaer. Vi leder efter dig, der kommer med god energi og engagement.
Du behøver ikke kunne det hele i forvejen, vi skal nok klæde dig godt på. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for børn, og at du har lyst til at bidrage til vores dejlige, kollegiale fællesskab.
Relationerne er i fokus her i Rosa, og vi tager os god tid til at fordybe os i de nære relationer. Vi tænker det sociale samspil ind i både de planlagte aktiviteter og de mange hverdagssituationer, vi er i sammen. Vi bor i et stort, flot og nyere hus kun et stenkast fra Amager Strand og Øresund metrostation, og hvis vi selv skal sige det, har vi de bedste rammer til at give alle vores børn en tryg og sjov hverdag fuld af oplevelser – her i Rosa keder vi os nemlig aldrig.
Lidt om dig
- Du er uddannet pædagog- eller overvejer at tage uddannelsen.
- Du har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene.
- Du er god til relationsarbejde og ser børnene, der hvor de er.
- Du er ikke bange for at tænke i nye baner, og du ved, at udvikling sker i fællesskab.
- Du er optaget af formålet med den pædagogiske praksis i hverdagsrutinerne.
Vi har mange muligheder med forskellige læringsmiljøer og legezoner, hvor vi arbejder i mindre børnegrupper, og det er derfor vigtig, du kan arbejde alene i en kortere periode.
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal bidrage til det gode samarbejde gennem tydelig kommunikation og en god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.
Det får du
Det skal være sjovt og udviklende for både børn og voksne at møde op i Rosa hver dag, derfor har vi også stort fokus på, at Rosa er en rar arbejdsplads med god stemning, spændende og udviklende samtaler, et godt og professionelt samarbejde i hele huset og gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder. Vi har i vuggestuen ansat en fast 35 timers flyver, som dækker ved fravær, møder m.m.
Vi ved, at det kan være en omvæltning at starte på et nyt job. Men bare rolig, vi tager os god tid til at klæde dig godt på, og du får en masse dygtige kollegaer og en lyttende leder, du kan sparre med om stort og småt.
Lidt om os
I Rosa har vi plads til 136 børn i vores fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.
Vi arbejder i teams på tværs af stuerne, så både personale og børn oplever nye input i hverdagen. Det giver os gode muligheder for at sparre, idéudveksle og vidensdele, og det gør det lettere at samle børn på tværs af stuerne i grupper, så vi i højere grad kan målrette vores aktiviteter til børnene.
Ansættelsesvilkår
Stilling er tidsbegrænset og på 37 timer om ugen og med start 1. januar 2025 eller hurtigst mulig derefter.
Løn er i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du fange pædagogisk leder for vuggestuen Sabeen på 20 56 82 61. Du kan også læse mere om Børnehuset Rosa her.
Send en ansøgning og upload dit CV og uddannelsesbevis, så tager vi straks fat på dig.
Søg via linket senest søndag den 15. december 2024