Pædagog til Snorretoppen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Barndomsminder med natur, bevægelse og leg - er det noget for dig? Så læs med her

Har du lyst til et arbejde som pædagog i vores børnehave og bidrage til at skabe trygge barndomsminder for vores livsglade børn? Så send os en ansøgning.

Du bliver en del af et børnehaveteam med tre pædagoger, tre pædagogmedhjælpere og 52 skønne børnehavebørn og deres familier.

Vi ønsker at give børnene i vores institution de bedste barndomsminder, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at etablere en tryg tilknytning til børnene og skabe læringsmiljøer, som gavner udviklingen og bidrager til chancelighed for alle børn.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage positivt med din tilgang til børnene og er optaget af børnenes udvikling og trivsel. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi ønsker at give og modtage feedback og sparring, og at vi skal kunne blande os professionelt i hinandens praksis.

Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig.

Hvad kan vi tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagog med mulighed for kompetenceudvikling både igennem fælles tilrettelagte udviklingsforløb samt individuelt, hvis du er motiveret for dette.

Vi har sat gang i en spændende proces omkring natur, bevægelse og leg som profil, hvor vi blandt andet får spændende oplæg til personalemøder og samarbejder med Legefabrikken, fysioterapeut Vibeke Winter og det lokale naturværksted. Denne proces kan du være med til at præge med dine gode idéer og viden.

Vi tager alle vores opgave alvorligt, og børnenes trivsel og perspektiv vægtes højest i hverdagen.

Vi har en god stemning i huset, og vi siger ja til det meste. Du bliver hurtigt en del af arbejdsfællesskabet. Vi vægter medarbejderinddagelse højt, så du nemt kan være med til at sætte dit præg på arbejdspladsen.

Hvis du synes, at det lyder spændende så kom og arbejd med os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.

Hvem er vi
Vores institution er en 0-6-års institution med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper fordelt på to teams.

Vi arbejder altid for et trygt børne- og arbejdsmiljø, og den styrkede læreplan bruger vi som arbejdsredskab for at skabe det bedste læringsmiljø for vores børn.

Vi er optagede af hele tiden at udvikle os. Derfor har vi aftenmøder ca. en gang om måneden, hvor vi drøfter faglige temaer.

Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er indstillede på at tilpasse dette, hvis du har ønske herom.

Tiltrædelse hurtigst muligt.   

Hvis du kunne være interesseret i en stilling i en af klyngens andre institutioner, beder vi dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Vi er en del af Amager klynge B.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tenna Tancula på 2128 9667 og planlægge et besøg.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 10. oktober 2024.