Pædagog til Rådmandsgades Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Vi søger en knivskarp, fagligt dygtig og inkluderende pædagog til Rådmandsgades Skole.

Vi søger en pædagog til at varetage arbejdet med at inkludere elever i folkeskolen. Det er elever, der kan have en eller flere diagnoser eller af andre grunde skal støttes i at være en del af fællesskabet i en  klasse – både socialt og fagligt.

Vi er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i område Nørrebro-Bispebjerg. Vi er en skole med en stor mangfoldighed af kulturer, hvilket skolen afspejler i sin elevsammensætning.

Vi er beliggende på to matrikler, med 800 aktive elever fordelt på 0.- 9. klasse samt to modtagelseshold.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. Vi har en hverdag med mange glæder og udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi støtter op om hinanden.

På Rådmandsgades Skole har vi en anerkendende tilgang til alle børn. Vi går højt op i, at vores elever har så gode forudsætninger for at trives både fagligt og socialt som muligt. Der er fokus på narrativet omkring det enkelte barn, og det forventes, at man er indstillet på at arbejde tæt sammen med lærerne i klassen samt skolens AKT-team. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at man har et vidst kendskab til specialpædagogik eller interesse inden for feltet.

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet (helst med interesse for det specialpædagogiske felt)
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • ser teamsamarbejdet og den fælles forberedelse som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
  • vil skabe gode rammer for alle elever i klasserne dine elever er tilknyttet omkring alle forhold i skolen trivsel, social og faglig udvikling

Vi tilbyder til gengæld

  • Et spændende job med masser af faglige udfordringer
  • Gode og engagerede kollegaer
  • En støttende ledelse
  • En flok glade og livlige elever

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt tages referencer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole, kan du klikke dig ind på vores hjemmeside på adressen rmg (aula.dk) eller ringe til pædagogisk afdelingsleder Thomas Kristiansen på 2726 1360 eller skoleleder Martin Wåhlin på 3366 4020

Eksamensbevis og evt. referencer skal vedhæftes ansøgningen.

Søg via linket senest fredag den 30. august 2024
Der vil blive afholdt samtaler umiddelbart efter fristens udløb.