Pædagog til nyoprettet stilling på Utterslev Skole
Er du en engageret og erfaren pædagog, der brænder for at skabe trygge overgange for børn? Vil du arbejde på en skole, hvor vi fokuserer på inklusion og samarbejde? Så er det dig, vi leder efter
På Utterslev Skole tilbyder vi en nyoprettet stilling, hvor din titel bliver ”overgangspædagog”.
Formålet med overgangspædagogens arbejde er at understøtte og fastholde udviklingen af
- den trygge og gode overgang fra børnehaven til KKFO og skole for alle børn
- det opsøgende arbejde i børnehaver mhp at støtte og opbygge et tidligt børnefællesskab og kendskab til Utterslev Skole og KKFO’en for alle børn med et særligt fokus på at opspore og støtte de børn (og forældre), som er i risiko for en dårlig skolestart – både før og efter skolestart
- børnehaveklassens og KKFO’ens læringsmiljøer samt den generelle trivsel i klasserne ved at have øje på vilkårene for læring og udvikling for børnene
Som overgangspædagog bidrager du også aktivt til opgaverne i skolens Resursecenter (RC) ved at sætte din faglige viden i spil. Det gælder både i udviklingen af det tværfaglige samarbejde i Resursecenteret og Pædagogisk Læringscenter (PLC) samt ved konkrete indsatser i børnehaveklassen og KKFO’en.
Forventningerne er, at du som overgangspædagog kan
- skabe tryghed og genkendelighed samt støtte fællesskabet og læringsmiljøet omkring enkeltbørn i overgangen fra dagtilbud til skole
- være opsøgende i forhold til viden, omsætte din viden til praksis og evt. udfordre gældende praksis
- anlægge et relations- og kontekstorienteret perspektiv på læringsmiljøet, hvor der både sættes ind over for det enkelte barn i vanskeligheder og de omgivelser, hvor disse vanskeligheder opstår
- indgå i og igangsætte praksisforløb i samskabende processer som fx co-teaching
- samarbejde med ledelsen, pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og skolens øvrige vejledere om at udvikle, koordinere og vedligeholde arbejdet med den gode overgang fra børnehave til KKFO og skole
- være med til at udvikle funktionen som overgangspædagog
Hvem er vi?
Utterslev Skole er kvarterets skole og kendetegnet ved stor variation i børnenes baggrunde og etnicitet. Denne mangfoldighed er afsættet for de lærende fællesskaber, der sætter rammen for elevernes læring, dannelse og udvikling.
Skolens naturfaglige profil vil du møde i mange sammenhænge. Vi er en 3-sporet skole med 660 elever fra 0. - 9. årgang
På Utterslev Skole er vores pejlemærker ’Lærende fællesskab’, ’Mangfoldighed gør stærk’ og ’Læring for fremtiden’. Så hvis du har lyst til at arbejde under de værdier, så er du måske den overgangspædagog, som vi søger netop nu.
Vi arbejder under børnesynet ”Børnene gør det bedste, de kan”, og det skal du også have lyst til. Vores børnesyn bygger på blandt andet Ross Greene og Bo Hejlskov, og kender du ikke den pædagogiske retning, skal vi nok sørge for, at du bliver sat godt ind i den.
Hvem er du?
- Du er uddannet pædagog
- Du har erfaring med inklusionspædagogik og co-teaching
- Du er engageret, samarbejdsvillig og struktureret
- Du kan arbejde selvstændig, er udadvendt og god til at skabe relationer
- Du brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og en stærk og åben kultur
- muligheder for, at du selv kan sætte dit præg på en nyoprettet stilling
- en engageret og støttende ledelse og medarbejderstab
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Ansættelse er fra den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis samt oplysninger på de ledere, hvor vi kan indhente referencer.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Jeanette Hoeing Larson på 3366 9200.
Søg via linket senest torsdag den 6. februar 2025
Der vil blive afholdt samtaler i uge 8.