Pædagog til Jacob Holms Mindes udflytterbørnehave Skovhytten, hvor udeliv og pædagogik er i fokus
Jacob Holms Minde søger en pædagog til vores udflytterbørnehave Skovhytten, hvor udeliv og pædagogik er i fokus
Der vil være mulighed for at blive ansat som pædagog med ledelsesfunktion.
Lidt om os
Skovhytten ligger på en unik naturgrund nær Slangerup med direkte adgang til skov i et kuperet terræn lige ved Burresø, og både børn, personale og forældre elsker stedet. Vi har nogle helt særlige rammer både ude og inde, som er udgangspunkt for et aktivt og kreativt børneliv, hvor naturen spiller en stor rolle.
Børn og personale kører hver dag med bus fra Jacobs Holms Minde til Skovhytten. Vi er et team bestående af en pædagog og to pædagogmedhjælpere, og vi er altid minimum tre medarbejdere afsted i skoven. Vi er midt i en proces hvor vi bl.a. er ved at opgradere læringsmiljøerne både ude og inde. Indenfor er der højt til loftet og gode grupperum, krea-rum og et værksted.
Vi er en del af en integreret institution, som også har en bydel med tre vuggestuegrupper og en børnehavegruppe. Vi er på faglig handleplan og har fra den 1. januar 2025 ansat ny leder. Vi skal arbejde med den faglig handleplan for at forme det bedste børneliv, som er vores altoverskyggende fokus.
Du får en synlig leder, der er tilgængelig hver dag, og som, sammen med dine kollegaer, er din faglige sparringspartnere med fokus på børneperspektivet. Det er ydermere et fokus for os at styrke arbejdsfællesskabet, og du vil opleve at blive inkluderet og lyttet til, da vores ambitioner for medarbejdertrivslen er høje, vi tror på, at den bedste arbejdsplads skabes med inddragelse og dialog i fokus.
Hvem er du?
- Du har stor indlevelsesevne, er nærværende og tager børnenes perspektiver.
- Du har lyst til at deltage i og understøtte børns leg, ligesom du ser dig selv som aktiv medskaber af og deltager i i børnenes hverdag.
- Du er ambitiøs på opgaven med at skabe livskvalitet for børnene.
- Du arbejder konstruktivt og engageret med rutinerne, og du har en positiv tilgang til det spændende arbejde med den faglige handleplan.
- Du er en holdspiller som løfter i flok og du ser muligheder.
Netop derfor er det også vigtigt, at du er gavmild med dine faglige perspektiver og har viden og færdigheder til at udmønte dine perspektiver i den pædagogiske hverdags praksis, i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer.
Vi kan tilbyde dig at arbejde målrettet med
- organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
- at arbejde ud fra ”Rum og Læring” - rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder det skaber for børnene
- kvalificering af viden og være på øvebane i at kunne anvende sprogtrappen og sprogteknikker
- de voksnes positioner i forhold til børnenes behov
- en unik mulighed for at arbejde i smukke omgivelser, i spændende fysiske rammer og være en del af børns daglige naturoplevelser
- en engageret forældrebestyrelse som bakker op og byder ind
Vi er påbegyndt en proces i forhold til relationsdannelse via tryghedscirklen. Her har vi fokus på at støtte børnene endnu mere i en tryg tilknytning, og vi arbejder hen imod at kunne bruge tryghedscirklen som en del af vores fælles arbejdsredskab.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Thomsen på 82 56 76 20.
Søg via linket senest onsdag den 15. januar 2025