Pædagog til Hajstuen i børnehaven i den integrerede institution Havblik

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Drømmer du om at arbejde i et trygt og kærligt miljø, hvor der er plads til både leg og fordybelse med børnene? Hvor du sammen med engagerede kollegaer kan skabe en hverdag fyldt med sjov, spændende projekter og smil?

Så vil vi rigtig gerne lære dig at kende.

Hos os vil du arbejde i et lille, varmt børnehus med to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi er et hus, der vægter en struktureret og omsorgsfuld hverdag, hvor børnenes behov og trivsel altid er i fokus. Vi elsker at lege og lære, og vi tror på, at de bedste øjeblikke opstår, når vi er nærværende og skaber trygge relationer. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, så er det vigtigste for os, at du brænder for børnene og har lyst til at være en del af vores fællesskab.

Om Havblik
Havblik er et dejligt sted, hvor ca. 80 skønne børn leger, lærer og trives. Her bliver du en del af et engageret team på ca. 18 medarbejdere med forskellig erfaring, alder og baggrund. Vi har et stærkt socialt sammenhold, hvor der altid er plads til sparring, faglig udvikling og en god latter. Hos os bliver du mødt af kollegaer, der arbejder anerkendende, i børnehøjde og som sætter stor pris på både faglighed og fællesskab.

Vi tror på, at faglig udvikling er vigtig for alle vores medarbejdere, og derfor tilbyder vi løbende efter- og videreuddannelse – både til pædagoger og medhjælpere. Du vil også opleve, at vi har fokus på at skabe en hverdag med tid til forberedelse, samt ugentlige møder, hvor vi sammen reflekterer over vores praksis.

Vi søger dig, der

  •     brænder for at skabe nærværende og udviklende øjeblikke med børnene
  •     elsker at have det sjovt og fordybe dig i leg med både børn og kollegaer
  •     kan skabe læringsmiljøer, der understøtter børnenes trivsel og udvikling
  •     trives med struktur og forudsigelighed i hverdagen
  •     værdsætter et godt samarbejde med kollegaer, forældre og andre fagpersoner

Vi tilbyder et fagligt og socialt fællesskab, hvor du bliver en del af et hus med erfarne og engagerede kollegaer, der vægter højt humør og godt samarbejde.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024 eller snarest herefter.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information
Hvis du har spørgsmål, eller kunne tænke dig at komme forbi og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Almedina Kamber på 21 96 90 54.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team og ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 11. november 2024
Vi holder løbende samtaler.