Pædagog til Ellepilens børnehaveteam

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for børns læring og trivsel? Så er du måske vores nye pædagog i Ellepilens børnehaveteam.

Om Ellepilen og hvad vi kan tilbyde.
I Ellepilen arbejder vi målrettet med at skabe gode lege og læringsmiljøer, som sikrer det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. For os er hvert barns udvikling unik og vi arbejder med den pædagogiske relationskompetence som betydningsfuldt redskab for at skabe rammerne omkring barnets udviklingsmuligheder.

Du får tværfaglighed i øjenhøjde, gode kolleger i børnehøjde, en ledelse som har øje på høj faglighed og arbejdsfællesskabet.

Vores fokusområder er primært udeliv/ natur, sprog, leg og børnefællesskaber. Vi arbejder bl.a. med ugeskemaer, piktogrammer og 'Fri for mobberi' som styrringsramme for vores pædagogik.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og pædagogisk nytænkning. Vi vil gerne udvikle os sammen, og derfor prioriterer vi faglig opkvalificering som fx at bliver uddannet i Low Arousal og sammen med kollegaer komme på kurser omkring sprog, samspil og udelivspædagogik.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog med lyst til faglig udvikling og sparring
  • er faglig velfunderet og kan undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne
  • er struktureret og har overblik
  • er udviklingsorienteret og ikke er bange for at afprøve nye tanker, ideer og initiativer
  • er nærværende og kan skabe et rum, hvor børnene oplever trygge og genkendelige rutiner
  • er positiv, har humor og let til smil

Vi vægter mangfoldigheden højt, så kan du noget særligt eller har interesse for leg og legezoner, udeliv, musik og bevægelse eller noget helt andet, så har vi gode rammer til det.

Vi er en stor institution, som ligger på tre matrikler med fem vuggestuegrupper og tre børnehaveteams, hvoraf det ene er vores udflytterbørnehave. Vores børn er i alderen 0-6 år. Vores åbningstid er 6.45-16.45 mandag til fredag.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål eller er din nysgerrighed vakt, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Julie Bech Jankvist på 29 39 92 62. Tag eventuelt et kig på vores hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om vores værdier og metoder.

Stillingen er på 37 timer om ugen med start fra den 1. januar 2025 eller snarest herefter.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattester samt tager referencer.

Sammen med din ansøgning og CV, beder vi dig vedlægge dokumentation, CV og relevante udtalelser. 

Søg via linket senest tirsdag den 17. december 2024
Der vil blive afholdt samtaler løbende.