Pædagog til Drivhusets vuggestue
Har du lyst til at blive en del af Drivhusets arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder målrettet med børns leg og skaber læringsmiljøer?
Har du lyst til at bidrage til vores børns trivsel og udvikling i et miljø, hvor der er fokus på stærke og nære relationer mellem børn og voksne?
Så er det lige netop dig, vi leder efter.
Om Drivhuset
Drivhuset er en 0-6-års institution med adresse på Floras Allé 16 i Vanløse. Drivhuset er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge D/Radius og består af fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. De to af børnehavegrupperne er udflytterbørnehaver. Vi er en institution, der lægger stor vægt på udvikling og læring gennem leg og relationer, hvor de voksne er aktive medspillere og bevidste om deres rolles betydning for børnenes tryghed, trivsel og udvikling.
Om stillingen
Som en del af Drivhuset får du mulighed for at arbejde i et levende og inspirerende miljø. Vi øver os i Marte Meo-metoden og der er mulighed for oplæring gennem kollegaer, der har lidt mere viden. Og så vi gode til at bruge hinanden til sparring på kryds og tværs af stuer og afdelinger.
Vi forventer, at vores medarbejdere
- kan skabe og vedligeholde trygge og støttende relationer med børnene
- vil medvirke til at udvikle stimulerende og kreative legemiljøer
- formår at arbejde målrettet med børns sproglige udvikling med afsæt i Sprogtrappen
- kan samarbejde tæt med kollegaer og forældre om børnenes trivsel og læring
- kan eller er villigt til at lære at anvende Marte Meo-metoden til at styrke børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling
Vi søger en uddannet pædagog, der
- har en pædagogisk uddannelse og erfaring indenfor området
- har kendskab eller vilje til at lære Sprogtrappen og Marte Meo
- er dygtig til at skabe trygge og udviklende relationer til børnene
- kan arbejde selvstændigt og i teams om børns trivsel og læring
- er kreativ og kan udvikle og implementere nye idéer i legemiljøerne
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel
- gode muligheder for faglig udvikling
- et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
- en institution, hvor børns udvikling og leg er i centrum
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Annette Danholm på 42 20 25 85.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 26. marts 2025