Pædagog til Botilbuddet Pallesvej 56
Har du lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker med autismespektrumforstyrrelser? Er du uddannet pædagog, og har du erfaring fra området? Og har du lyst til at arbejde i et team, hvor I selv planlægger arbejdet og hverdagen omkring borgerne?
Så læs med her.
Om os
Botilbuddet Pallesvej 56 er organiseret i Aspect.
Aspect er en organisation med mange boenheder og med mange muligheder for den enkelte medarbejder. Vi består af fem midlertidige botræningstilbud og tre længerevarende botilbud
Vi arbejder systematisk med neuropædagogik, Low Arousal og Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP). Vi sætter fagligheden højt, og tilbyder dig et grundigt introduktionsprogram, hvor du vil blive undervist og oplært i alle de aspekter arbejdet kræver.
Noget der kendetegner os som botilbud og organisation er
- Vi gør en forskel i unge sårbare menneskers liv.
- Vi er sammen om at løse tingene.
- Dilemmaer og udfordringer bringes op i teamet med inddragelse af ledelsen.
Vores mål er, at vi gennem vores faglighed, evne til vidensdeling og sparring, kan skabe en positiv forandring for vores borgere.
Vi tilbyder faglig supervision, personlig individuel supervision og supervision i teams, fordi vi anerkender, at det er en faktor i arbejdet, at vi skal kunne rumme og håndtere de problemstillinger og udfordringer, vi møder hos borgeren.
Om jobbet
Vores målgruppe er unge mennesker med et højt kognitivt niveau og med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse, Aspergers Syndrom samt komorbide lidelser som ADHD, OCD, Bipolar lidelse, angst mm.
Dine opgaver kommer b.la. til at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet, støtte til at indgå i sociale sammenhænge og støtte til afklaring i jobcenterregi.
Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor dagene ikke er ens.
Netop fordi vores borgere er meget selvstændige, er personlig pleje ikke en del af den socialfaglige opgave.
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral.
- Konkret og struktureret oplæring ift. opgaverne/borgerne, hvor vi har beskrivelser af tilgangen og et introduktionsforløb
- En afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at skabe resultater sammen med borgerne i relation til deres udvikling og med forståelse for deres udfordringer
Gensidig fleksibilitet
For os er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig, da vi dermed får mere tilfredse medarbejdere. Det betyder, at du har en grundplan, som kan forsøges tilpasses, hvis du har særlige udfordringer med delebørn, transportafstand mm. Og at dine kolleger dækker ind for dig løbende, når du har særlige behov, hvormed vi forventer, at du byder ind, når dine kolleger har behov.
Hos os er det vigtigt at
- Tage udgangspunkt i relationen til borgeren for at kunne støtte dem bedst i deres udvikling
- Have et højt fagligt miljø og arbejde målrettet med udviklingsplaner og metoder
- Tage ansvar for løsning af teamets og organisationens opgave
Om dig
Det er et krav, at du er uddannet pædagog, og det kan være en fordel, at du har kendskab til specialområdet. Ellers er det vigtigste for os, at du trives i et miljø, hvor tillid er omdrejningspunktet for måden, vi udfører vores arbejde på. Du kommer derfor til at indgå i et team, hvor I selv planlægger og tilrettelægger jeres arbejde og hverdag omkring borgerne.
Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du typen vi søger i ASPECT
- Jeg ønsker at arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at få en meningsfuld hverdag
- Jeg støtter borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål ift. egen bolig og uddannelse/beskæftigelse, samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk.
- Jeg kan arbejde selvstændigt, og det at tage ansvar er en naturlig måde for mig at udføre mit arbejde på
- Jeg ved at dokumentation er vigtigt, ikke kun fordi det er et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer
- Jeg trives i et miljø hvor samarbejde er alfa og omega, og hvor vidensdeling, sparring og dialog er er naturlig måde at løse mine opgaver på
- Jeg ser værdien i, at vi er et center, der altid ønsker at udvikle os, hvorfor vi prioriterer aktiviteter på tværs af centeret – både sociale såvel som faglige.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fastansættelse på 37 timer ugentligt med weekendarbejde hver 3. weekend og skiftevis morgen- og aftenvagter i et rul. Ligeledes vil der være arbejde i helligdage.
Tiltrædelse den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
For yderligere information kontakt faglig leder Malene Thomasen på 21 84 82 83.
Søg via linket senest lørdag den 10. maj 2025
Ansættelsessamtaler vil løbende blive afholdt.