Pædagog til børnehavestue med fire medarbejdere til 18 børn i Børnehuset GAIA

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Bliv en del af Børnehuset GAIA, hvor vores engagement og dedikation til tidlig indsats for børn og forældre står i centrum! Vi søger fra den 1. december 2024 eller snarest muligt en pædagog til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men det kan justeres efter ønske.

Vores muligheder for at lykkes, er forstærket af modtagelsen af statens pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud for børn i udsatte positioner. Vi prioriterer små børnegrupper for at kunne være nærværende og fokuserede sammen med børnene. Hos os arbejder vi ud fra Marte Meo-metoden, der afspejler sig i vores interaktion med børnene og anvendelsen af video til refleksion og forbedring af vores praksis.

Børnehuset GAIA er et børnehus for børn i alderen 0-6 år med god plads og alternative funktionsrum både ude og inde, som gavner vores i alt ca. 100 børn. Vi lægger vægt på tidlig indsats og samarbejder tæt med forældrene, understøttet af den tværfaglige sparring.

Vores pædagogiske fokus og vigtige elementer i vores pædagogik omfatter

  • Marte Meo: Se mere på vores hjemmeside
  • nærvær: Defineret og beskrevet
  • Tryghedscirklen: Baseret på tilknytningsteori
  • rutinepædagogik
  • tematiseret pædagogisk arbejde
  • særligt fokus på at understøtte børnenes sproglige og sociale kompetencer

Vi arbejder fortsat på at implementere den styrkede læreplan i praksis med fokus på børnenes lærings- og deltagelsesmuligheder i hverdagsrutiner og leg over hele dagen. Vi strukturerer vores roller som fordyber, flyver og omsorgsgiver for at støtte børnene bedst muligt. Vores personale udgør en dynamisk blanding af både unge og erfarne medarbejdere.

Vi forventer, at du

  • kan tilrettelægge et læringsmiljø, der understøtter den aktuelle børnegruppes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • arbejder indenfor vores pædagogiske ramme
  • er aktivt deltagende både i arbejdet med børnene og i arbejdsfællesskabet i huset
  • er positiv og har ressourceblik
  • har stærke kommunikative- og samarbejdskompetencer
  • er fagligt reflekterende over egen og andres pædagogiske praksis, og går til rette vedkommende med dine undringer

Vi tilbyder

  • fire voksne på hver stue og en pædagog med ledelsesfunktion
  • dedikerede funktionsrum fx musikrum, sanserum, læse/sprogrum, børnekøkken og tumlesal
  • mulighed for efteruddannelse
  • medarbejderfordele, herunder rabatter på billetter og årskort til Tivoli, rabat på træning i SATS, rabat på briller og solbriller hos Louis Nielsen
  • mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland gennem Københavns Kommunes Feriefond
  • gratis parkering

Ansættelsesvilkår
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis dette lyder som en stilling for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Ring til pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11 eller pædagog med ledelsesfunktion, Flutra Raci, på 21 59 95 50 for at lave en aftale om et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 6. november 2024