Pædagog som brænder for at arbejde med børn og unge til Fritidscenter Ydre Valby

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du erfaring med at arbejde i fritidsklub, og kan du motivere børn og unge og reflektere pædagogisk? Kan du lide at være aktiv og arrangere ture,  og har du viden om digital dannelse og et drive for at være med til at styrke børn og unges trivsel?

Kan du svare ja til ovenstående, så er det dig, vi står og mangler.

Hvem er vi?
Fritidscenter Ydre Valby er en del af Klynge Vesterbro/Valby/Kongens Enghave (VVK) og består af et Ungeværk, vores fire fritidsklubber Hofmandsminde, August Wimmersvej, Lykkebo, Rødbyvej og Portalen, som er et underværk.

Fritidscenter Ydre Valby er fordelt på fem matrikler i Gammel Valby og Vigerslev. Der er i alt ca. 1800 børn og unge, der bruger institutionerne, og du bliver en del af en personalegruppe på ca. 65 medarbejdere. 

Som medarbejdergruppe er vi mangfoldige i alder, køn, etnicitet og uddannelses- og erfaringsbaggrund, hvilket vi opfatter som et stort potentiale.

Vores brugere på fritidscenterets matrikler kommer fra forskellige sociale og kulturelle lag og er dels lokale børn/unge og dels unge fra hele Storkøbenhavn. Fritidscenterets brugere er mellem 9-17 år.

I vores fritidscenter tilbyder vi hver dag mad ud fra Meyers Madhus-principper, aktiviteter som boldspil, E-sport, gaming, dans, ridning, fisketure, bolsjeværksted, krea, vinterbadning og klatring, og vi fejrer traditioner og holder sommerfester for forældre og børn.

Vi arbejder ud fra vejledningen om skærm og mobilpolitik og bruger computer og telefon som en del af vores pædagogiske værktøjer.

Stillingen er som udgangspunkt på Rødbyvej 6, som ligger sammen med Hanssted Skole og KKFO, som vi samarbejder med. Men du skal være parat til at arbejde på tværs af hele centeret.

Din stilling vil være i vores fritidsklub med åbningstid fra kl. 13.00 til kl. 17.00-20.00.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med målgruppen
  • er god til at planlægge, udføre og evaluere aktiviteter
  • kan arbejde selvstændigt og i teams, hvor medbestemmelse er i fokus
  • er tydelig på en anerkendende og konstruktiv måde
  • kan arbejde med begreberne udvikling, trivsel, dannelse og læring
  • er rummelig og har en respekt for forskelligheder
  • er indstillet på at være en vigtig voksen i børn og unges liv, så vi sammen giver vores medlemmer de bedste muligheder for udvikling
  • har et stort personligt drive
  • kan bruge Office-pakken
  • kan arbejde aftener og weekender, tage på koloni, overnatning og deltage i kurser og personaledage

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en engageret personalegruppe i udvikling. Du vil opleve fleksible rammer og højt til loftet i den pædagogiske opgaveløsning, fælles faglig udvikling og individuel faglig sparring, tværfagligt samarbejde med fritidscenterets øvrige afdelinger og vores samarbejde med de omkringliggende skoler.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt.

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt eller den 1. september 2024. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 14.00-17.00 (med personalemøde fredag kl.10.00).

Vores Juniorklub er er åben to gange ugentligt til kl. 20.00 og en fredag om måneden. Det forventes, at du kan tage minimum en aftenvagt om ugen.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til i uge 32 at kontakte leder Henrik Laursen på 8256 3260, hvor du kan få mere information.

Søg via linket senest fredag den 9. august 2024
Samtalerne forventer vi at afholde den 20. august 2004.