Pædagog med ledelsesfunktion til innovation, kreativitet og administrative opgaver til Nørrebro/Bispebjerg Klynge B

Søg jobbet

Ledelse
Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Kan du tænke innovativt og kreativt? Og kan du se anderledes sammenhænge mellem data og pædagogik og jonglere med tal og systemer?

Hos os får du mulighed for at komme tæt på administrativ ledelse og få erfaring med, hvad god ledelse også kan.

Vi er en ledelsesgruppe med høj faglighed, kreativt tænkende med bud på innovative løsninger, der virkelig har behov for en pædagog med ledelsesfunktion, som gerne vil bidrage til den gode ledelse.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Klynge NB B har vi fokus på udvikling af en høj pædagogiske kvalitet i børnenes hverdag. Vi arbejder målrettet med at skabe rum og tid til at de pædagogiske ledere kan fokusere på deres faglige ledelsesopgave. Her kan du gøre en forskel.

Vi har brug for en pædagog med ledelsesfunktion, der kan understøtte de pædagogiske ledere med at

  • indtaste ferie, timeløn, sygdom og skemaer i KAS
  • stå for indkøb i indkøbssystemet Kvantum
  • skabe systemer og journalisere
  • trække data fra fx  Aula og ”Hjernen og Hjertet”, Sprogtrappen
  • bearbejde data med henblik på at analysere og identificere pædagogiske og faglige udviklingsmuligheder
  • tænke kreativt
  • skabe innovative løsninger

Det er en opgave, der skal løses i fællesskab med ledelsesteamet.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at udarbejde mødeskemaer, registrere fravær og ferie, journalisere
  • har et indgående kendskab til Aula, "Hjernen og Hjertet", Dialogvurderinger, TOPI og indkøbssystemet Kvantum
  • kan arbejde selvstændigt
  • har mod og lyst til at indgå i nye samarbejdsrelationer
  • har gode analytiske evner og en pædagogisk forståelse for børns udvikling, læring og dannelse, og hvad der kendetegner høj pædagogisk kvalitet
  • er åben for sparring og udvikling af arbejdsopgaverne
  • har interesse for sammenhænge mellem data, pædagogisk udvikling og kvalitet og har gode samarbejdskompetencer

Vi kan tilbyde dig

  • et engageret ledelsesteam i klyngen, der er optagede af at skabe de bedste muligheder for børnene og et godt og trygt arbejdsmiljø for medarbejderne
  • mulighed for oplæring og kurser i de forskellige systemer
  • sidemands oplæring
  • indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • tæt, engageret og positivt samarbejde med ledelsesteamet
  • du skal arbejde på skift i de enkelte institutioner, med en dag om ugen i hver

Hvem er vi?
Vi er en Klynge NB B, bestående af fem enheder fordelt mellem Søerne og Jagtvej på Nørrebro. Vi har tilsammen ca. 450 børn og ca. 120 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen omkring børn og sprog og er fokuseret på vores pædagogiske og faglige udvikling til glæde og gavn for børnene.

Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Vi vil have en løbende opstart med tiltrædelse i perioden 1. marts til 1. april. Stillingen er 30 timer ugentligt.

Er du interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte klyngeleder Rikke Gaard på 20 58 95 77, så fortæller hun gerne mere om stillingen og om os.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 10. januar 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 4.