Pædagog med kompetencer og interesse for grovmotoriske kreative værksteder til KKFO'en på Hanssted Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en pædagog, der har interesse og kompetencer indenfor grovmotoriske kreative værksteder fx træ-, male-, våd- og eksperimenterende værksteder.

Vi er en KKFO tilknyttet Hanssted Skole, og i stillingen indgår ca. 8-9 timers ugentligt arbejde på skolen, og en morgenåbnerdag, hvordu møder kl. 07.15.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 208 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, fx finmotorisk-/grovmotorisk-/træværksted, yoga-/dansestue og sportshus. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere boldbaner, stor mooncarbane, lille skaterpark og bålplads.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele personalet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil. Vi er opdelt med hver klasse tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, der går igen i skolearbejdet, mens børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskelle tilbud, som de har lyst.

Vi er en stor institution hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig, for at få en hektisk hverdag til at fungere. Vi vægter personalets trivsel højt, har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO. Vi har et tæt forældresamarbejde, og har et godt samarbejde med vores forældreråd.  

Det faglige
Vi har defineret vores kerneopgave således: 'Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus'. For at kunne opnå dette, har vi et ugentlige p-møde, og vi er organiseret i pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og KIDS-fritid. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel.

Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab som har en høj faglighed, der bla. kommer til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder. Det viser sig også i vores seneste pædagogiske tilsynsrapport, hvor alle seks pejlemærker er i bedste kategori 'vedligehold'.

Vores timer på skolen er et ligeværdigt samarbejde, hvor lærerne står for undervisningsansvaret, men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching med muligheden for klassedeling og specialindsatser er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Praktisk
Du skal i din jobansøgning forholde dig til beskrivelsen af jobprofilen og til, hvorfor du søger netop denne stilling, hvor grovmotoriske værkstedsaktiviteter er i fokus. Vores adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej 4-6, 2500 Valby. Vores åbningstid er kl. 06.45-16.45 (mandag til kl. 17.00). Vi er organiseret i LFS.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 34 timer om ugen med start den 1. december 2024 eller tidligere. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 82 56 32 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Vi holder samtaler løbende.