Pædagog med interesse for natur og udeliv til Mikkelborgs udflytterbørnehave ved Øresund
Bliv en del af en institution med høj faglighed, kollegialt sammenhold, stor forældreopbakning, masser af udvikling og fire dages arbejdsuge
Vi søger en pædagog, som er optaget af gode børnefællesskaber med afsæt i børnenes perspektiv. Du arbejder omsorgsfuldt i børnehøjde med en nysgerrighed på barnets intentioner og prioriterer et godt forældresamarbejde.
Du er en kollega, som anser naturen og uderummet som et centralt læringselement i hverdagen. Du kan tage initiativ og vove pelsen med en god idé, en pædagogisk vision og/eller ambition.
Vi arbejder på tværs af stuerne og lægger stor vægt på et godt samarbejde og fleksibilitet. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være medansvarlig overfor helheden i en mindre personalegruppe på syv personer.
F.eks. skal du kunne tage ansvar på gulvet – både i de planlagte aktiviteter, i den frie leg og i børnenes følelsesliv, og du skal kunne gribe medansvaret i forhold til logistik, planlægning og pædagogiske udviklingsprocesser.
Du bliver en del af et pædagogisk læringsmiljø med strand, vand, natur, heldagsture, bål, køkkenhave og en mad- og måltidskultur, der har afsæt i fra jord til bord.
Vores faste møder ligger på tirsdage, og personalemødet er fra kl. 16.30-18.30.
Mikkelborg består af en vuggestue med 25 børn i indre by, en udflytterbørnehave i Rungsted med 44 børn samt i alt 14 fastansatte medarbejdere.
Vi har opsamling tæt ved Nørreport Station, hvorfra vi kører til Mikkelborg. Her har vi gode faciliteter både inde og ude – med udsigt til Øresund.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt og er fordelt på fire arbejdsdage pr. uge i tidrummet mellem kl. 7.15-17.00.
Stillingen ønskes besat fra den 1. juni 2025. Vi er fleksible omkring opstartstidspunktet.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Læs mere om Mikkelborg her https://mikkelborg-kk.aula.dk/
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ann Maria Skov på 2133 2435 eller Birgit Busch-Møller på 3059 5585.
Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Samtaler holdes i Rømersgade 27 København K efter kl. 16.00.