Pædagog eller pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehuset Lygtemagerstien (barselsvikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Da vi fra starten af september sender vores stuepædagog på barsel, søger vi en pædagog eller kvalificeret pædagogmedhjælper til at tage hendes plads på Radisestuen, indtil hun vender tilbage. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

På Radisestuen er i forvejen ansat en erfaren pædagog og pædagogmedhjælper, og du vil være den tredje person.

Vores Børnehus er beliggende i Remiseparken på Amager, med låge fra legepladsen direkte ind til Bondegården, som er en bemandet legeplads med mindre dyrehold, som heste, geder, kaniner og høns.

Vi er en del af Amager Klynge E, som er en gruppe af institutioner på Amager, der gennem flere år har bygget et godt samarbejde op på tværs af enhederne, hvor vi udveksler erfaringer, sparrer med hinanden, udarbejder visioner og afholder forskellige arrangementer for både børn og personale. Vi har et sprognetværk og et fagligt fyrtårnsnetværk.

I Børnehuset Lygtemagerstien har vi fokus på at opbygge et stærkt sprogunderstøttende læringsmiljø, da sprog har en stor betydning for barnets udviklings- og deltagelsesmuligheder. Det er et mål, at alle medarbejdere i institutionen opnår et indgående kendskab til arbejdet med sprog.

Du vil i samarbejde med dine kollegaer skulle imødekomme vuggestuebørnenes basale behov, som bleskift, trøst og spisning samt understøtte deres individuelle udvikling, som fx selvhjulpenhed, sprog, motorik m.m.

Du skal kunne opbygge nære relationer til børnene, så de føler sig trygge, set og hørt. Ligesom du også skal kunne indgå i forældresamarbejde med forældre med mange forskellige baggrunde.

Hvis du tænker, at det er lige noget for dig, så send en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på fuldtid og med opstart den 1. september 2024.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vores åbningstider er i tidsrummet 06.30-17.00, fredag 06.30-16.00.

Vi er beliggende på Lygtemagerstien, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maja Søgaard på 2177 3869.

Søg via linket senest mandag den 22. juli 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 30. (Hvis du er forhindret pga. ferie, finder vi på en løsning).