Pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen i Enighedens Børnehus

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Her er mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige og erfarede vuggestuepædagoger i en institution med høj faglighed og trygge børn. Vi søger nemlig en fantastisk, empatisk og anerkendende kollega. Uanset om du er nyuddannet eller garvet, har vi et fast introforløb med sparring omkring fagligheden, organisering og samarbejdet.

Enighedens Børnehus ligger på Bygmestervej  i Københavns Nordvestkvarter i et dejligt, lyst og rummeligt hus med en ny, skøn legeplads. Huset består af tre etager, der hver især fungerer som et team med 20 børn og fem voksne. Institutionen består af 60 vuggestuebørn og i alt 18 ansatte. Derudover er vi en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge H, som består af i alt seks institutioner. Her deltager vi i forskellige netværk og arrangementer på tværs af klyngen. Vores fokus er på at arbejde med læringsaktiviteter ud fra de styrkede læreplaner. Derudover er vores faglige fokus på Low Arousal. 

Vi savner dig, som

  • har lyst til at skabe en læringsorienteret hverdag for børnene
  • har lyst til at give børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse
  • evner at indgå i en personalegruppe og bidrage til den fælles opgave
  • har viljen til at undre sig og være nysgerrig på kollegaernes praksis

I vores praksis vægter vi tillid, medledelse, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Vi er et socialt hus med plads til forskellighed og humor. Der er højt til loftet og muligheder for at præge eget og kollegaers arbejde i en behagelig og anerkendende omgangstone.

Vi arbejder ud fra tillidsbaseret ledelse med forventning om, at pædagogerne tager ansvar for fagligheden, er opsøgende på ny viden, tør udfordre beslutninger og handlemåder, men også er åbne for kollegaers og ledelsens forslag.

Børnene forventer, at du

  • er lyttende, tålmodig og nærværende
  • lader dem udforske verden og bruge sig selv
  • er glad og trøstende
  • har rygsækken fuld af sjove aktiviteter og kan hjælpe dem med at turde afprøve nye ting

Vi glæder os til at få en ny kollega, og vi vil tage godt imod dig. Hos os får du en kollegagruppe med lang anciennitet, hvoraf 12 ud af 15 medarbejdere er pædagoguddannede.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 34-37 timer ugentligt og er til besættelse fra den 1. oktober 2024, men vi venter gerne på den rette ansøger. Den daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 07-16.30 med en-to månedlige aftenmøder. Aflønning er efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme på besøg, kan du kontakte pædagogisk leder Michael Bjørkvad på 2499 6367 eller pædagog Marie på 2477 2379

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024