Pædagog der brænder for kreative og æstetiske læreprocesser for de mindste børn i Nabohuset

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi har fået mulighed for at ansætte en pædagog mere i Nabohuset. Vi skal i gang med næste skridt på vores rejse i 2025, og vi leder efter dig, som har lyst til at være med i denne proces. I Nabohuset har vi et godt pædagogisk fundament, og vi vil nu sætte fokus på at skabe et univers for børnene med masser af kreative og æstetiske processer, så børn får mulighed for at bruge deres fantasi og nysgerrighed til at opleve verden gennem de indtryk, de møder. Alle pædagoger i Nabohuset har hjemmearbejdsdage for at kvalificere det pædagogiske arbejde og for at skabe tid og plads til fordybelse med børnene.

Hvem er vi?
Nabohuset er en 0-6-års institution med dejlig beliggenhed i et villakvarter i Valby, hvor der er gode udflugtsmuligheder samt S-tog og bus lige om hjørnet. Vi har nogle fantastiske fysiske rammer både ude og inde, som vi hele tiden optimerer. Lige nu har vi fået færdigindrettet et børnebibliotek, et eventyrrum, et kreaværksted og et puderum.

I det pædagogiske arbejde prioriterer vi nærvær og relationer og organiserer derfor hverdagen ved at dele børnene op i mindre grupper. Som en del af vores daglige praksis bruger vi specialpædagogiske redskaber til at understøtte alle børn og skabe muligheder for, at alle børn kan deltage i børnefællesskabet.

Det pædagogiske arbejde med samspil og leg er fundamentet i vores hverdag med børnene, samtidig med at vi har fokus på at agere tydelige voksne, der kan guide børnene gennem hele dagen. Vi arbejder målrettet med udvalgte indsatser og handleplaner i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen. Vores nye fokus på kreativitet, fantasi og nysgerrighed bidrager med en fælles ramme, ligesom samarbejdet med forældre er en naturlighed for i fællesskab at få skabt de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

For at kunne kvalificere det pædagogiske arbejde får du om pædagog i Nabohuset en hjemmearbejdsdag hver 3. uge til pædagogisk forberedelse. Dette betyder, at du i dagligdagen kan fordybe dig i samværet med børnene og være nysgerrige på deres leg og initiativer. Læs mere i artiklen om os på hjemmearbejde i FOA.

Som medarbejder i Nabohuset får du kolleger, der brænder for at udvikle Nabohuset pædagogisk og som et arbejdsfællesskab. Du får kollegaer, som du kan sparrer med og som støtter hinanden. I Nabohuset har vi en tydelig ledelse, der sammen med personalet sætter rammen for vores pædagogiske praksis. Vi vil gerne have dig, som har lyst til at være med til at præge vores fælles værdifundament, som har lysten til at gøre en forskel og har en høj grad af ansvarsfølelse for at holde sig på det spor, vi har besluttet i fællesskabet.

Nabohuset er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C (VVK C), som foruden os består af fem andre institutioner. VVK C er en organisation, der har faglig udvikling som et centralt fokus og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser.

Den daglig åbningstid er fra den 20. januar 2025: mandag kl. 06-17.00 og tirsdag til fredag kl. 06.15-17.00.

Vi ønsker, at du

  • er uddannet pædagog
  • er en tydelig voksen, der er god til at skabe, understøtte relationer og være nærværende
  • bruger dig selv som en del af læringsmiljøet omkring børnene
  • kan arbejde systematisk og reflekterende – du har lyst og evne til at observere, indsamle data og justere din praksis og egen måde at agere på
  • kan bidrage aktivt til det stærke samarbejde med kollegerne
  • kan arbejde struktureret og skabe en forudsigelig og tryg hverdag for børnene.

Derudover vægter vi stabilitet, fleksibilitet og humor.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Stillingen er  på 37 timer om ugen, men vi går også gerne i dialog om dette. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med LFS. I Københavns Kommune får du et ekstra månedligt tillæg. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vi ser meget gerne, at du besøger os, så ring til pædagogisk leder Lene Sørensen på 23 69 73 17 eller pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen på 29 62 58 64 for at lave en aftale, eller hvis du har brug for at vide mere om stillingen. Hvis du er nysgerrig på at læse mere om vores institution kan du se mere på vores hjemmeside eller kigge med på vores instagramprofil @Nabohuset_i_valby.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler løbende.