Pædagmedhjælper med humor, hjerte og hænderne skruet rigtigt på til Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen (Kat. 1)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Har du humor, hjerte og hænderne skruet rigtigt på?
Vi leder efter en udadvendt og initiativrig pædagogmedhjælper til vores miniklub, hvor vi hver dag skaber en tryg, sjov og udviklende ramme for børn i alderen 9-13 år med generelle indlæringsvanskeligheder. Er du klar til at blive en vigtig del af vores team og gøre en reel forskel?

Hvem er vi?
Velkommen til vores spritnye og hyggelige hus med 60 børn og unge i alderen 5-17 år. Vi arbejder med Low Arousal og med en anerkendende tilgang i en dynamisk hverdag. Vi er opdelt i tre grupper, der samarbejder tæt, og du bliver som udgangspunkt en del af Miniklubben, der består af 19 børn og to pædagoger – gruppen for vores mellemste børn, der har alderen, energien og nysgerrigheden til både at udfordre og inspirere dig.

Vi samarbejder tæt med Dyvekeskolen og vi tror på, at trivsel er fundamentet for al udvikling. Hos os vægtes faglighed, initiativ og humor højt – og vi tager børnene alvorligt.

Hvem søger vi?
Vi søger en engageret og initiativrig pædagogmedhjælper, som

  • har lyst til at skabe en hverdag, hvor børnene føler sig set, hørt og værdsat
  • har overskud, tålmodighed og evnen til at bevare roen – også når boldene flyver (både bogstaveligt og i overført betydning)
  • ikke er bange for at spille Uno 15 gange i træk eller finde på sjove lege
  • har mod på at arbejde med børn med særlige behov og støtte dem i deres udvikling
  • kan samarbejde konstruktivt med kolleger, lærere og samtidig bidrage med godt humør
  • kan give en hånd med det praktiske arbejde, herunder klargøring af aktiviteter, café mv.
  • har erfaring fra arbejde med målgruppen – det er en fordel, men ikke et krav – vi lærer dig det, du skal kunne, hvis du kommer med lysten og engagementet

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig – og fyldt med både grin og læring
  • et tæt samarbejdende team, der støtter hinanden og deler både opgaver og sjove øjeblikke
  • gode muligheder for at udvikle dig og få erfaring inden for special pædagogik
  • en unik mulighed for at gøre en forskel i børnenes hverdag, på en unik arbejdsplads

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer ugentligt fra den 1. marts 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du kan se dig selv som del af vores hus og Miniklubben, men du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai på 21 99 69 34/b673@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at møde dig – og tage en snak om, hvordan du kan blive en del af vores sjove og meningsfulde hverdag.

Søg via linket senest søndag den 9. februar 2025
Samtaler finder sted i uge 8.